9-årige Suspicious Mind vandt for tredje gang i træk

30-05-2022 15:36

Annika Knudsen Lorentsen

Det prestigefyldte Scandinavian Open Championship på Klampenborg Galopbane, som blev afholdt i weekenden, blev for tredje år i træk vundet af Suspicious Mind, og han er derfor udnævnt til en levende legende i galopsporten

Copyright Ridehesten.com
Suspicious Mind i front. Foto: Burt Seeger/pressefoto Klampenborg Galopbane
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ingen har nogensinde tidligere vundet løbet tre gange i træk, og kun ganske få gange, har en hest vundet Scandinavian Open Championship to gange. 

I år lykkedes det den nu 9-årige Suspicious Mind, som er avlet af Stutteri Hjortebo at sætte rekord, da han for tredje gang i træk løb over målstregen som den første.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var i år sjette gang, at Suspicious Mind deltog i løbet, og i år red Per-Anders Gråberg den hurtige hest til en sejr foran flere gode navne. Opløbet var så tæt, at der måtte målfoto til at afgøre, hvem der var vinderen, men førstepræmien tilfaldt Suspicious Mind, hans ejere fra Team 360 North Horse Racing og jokey Per-Anders Gråbjerg. 

Foruden at være den første hest til at vinde løbet tre gange, blev Suspicious Mind også den første 9-årige vinder af løbet. Den legendariske hest har mange meritter med sig, og som 3-årig vandt han blandt andet Dansk Derby. 

/Galopsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner