Så er der Party Dance i Falsterbo

08-07-2015 12:43

Britt Carlsen

FALSTERBO - Otte 5-årige og fem 6-årige danske springheste er kvalificeret til finalerne i Folksam Scandinavian Open og de fire af dem er efter danskopdrættede Party Dance

Copyright Ridehesten.com
Sidste år red den svenske landsholdsrytter Alexander Zetterman den danskopdrættede hoppe Holsteins Matina e. Party Dance ind på en femte plads i finalen i år er parret igen kvalificeret til finlen i Scandinavian Open.

Det er stort, det er svært og der er mange om buddet - de populære springklasser for 5- og 6-års heste ved Falsterbo Horse Show kræver sin ekvipage. De danske ryttere har gennem årene haft stor succes i Folksam Scandinacian Open, som klasserne hedder, og de afvikles over to kvalifikationsklasser med en afsluttende finale midt under det internationale stævne. 

Sidste år havde den danske avlshingst Party Dance e. Cajus fra Christian Kjær stor succes i 5-års klassen, igen i år har party Dance fire afkom kvalificeret til finalen. I klassen for 6-års heste blev det til en gensyn med sidst års finalister; Play Girl/Anica Kristoffersen, Pegasus/Linnea Ericsson Carey og Holseins Matina/Alexander Zetterman, mens Mille Bisgaard kvalificerede den 5-årige Liberty Dance til finalen.

Det er imponerende, som Party Dance har sat sit præg på unghesteklasserne her i Falsterbo, hvor avlshingstene iøvrigt kæmper om Folksams store hingstepris for den mest succesfulde avlshingst i dressur og springning. Sidste år gik den pris på 10.000 kr. i dressur til den danskavlede dressurhingst Skovens Rafael, mens Party Dance var med i topkampen, men måtte se sig slået af Hip Hop.

Fredag er der finale i klassen for 5-års heste. Foruden Mille Bisgaard og Liberty Dance er Søren Møller Nielsen kvalificeret med to heste: Henrietta Ask e. Lamrusco Ask og Hip Hop Ask. Søren fortæller: - Vores heste har sprunget godt herover. Det er et imponerende show og en fantastik stemning. De unge heste har godt af at komme i byen og lære at gå på nye baner. Og så er Scandinavian Open også et led i forberedelsen mod UVM på Zangersheide fortæller Søren Møller Nielsen. - Vi han få en fornemmelse for hestens form, og så har vi ikke mulighed for at spring så store baner derhjemme ved stævner. Her gik de 5-årige heste en god MB 1-stjernet, fortæller han. Han ser frem til finalen og hele stemningen omkring unghesteklasserne, nrå de første ryttere ride på banen i finalen fredag kl. 12.15.
I 5-års klassen blev det også til finaleplads til: Rikke Rothe Nielsen/Syvhøjegårds Hurrycane Dice, Karina Truelsen/Bajads e. Cajus, Karen Rohde/Conettino Ask e. Cornet's Stern, Mille Bisgaard/Volstrups Cordo e. Churchill og Jennifer Fogh Pedersen/Quisandro e. Quientero. Det blev også til en finaleplads til norske Benedikte Endresen på den danskkårede hingst Sandros Adel e. Sandro Boy fra Katrinelund. 

I klassen for 6-års heste blev det, foruden de succesfulde Party Dance afkom, til finaleplads til Linnea Ericsson Carey og Noelle e. Churchill, Jennifer Fogh Pedersen/Blind Date e. Sandro Boy, Nanna Dahlmann Christensen/Santana D e. Stolzenberg og så sluttede Sara Kroman Rosenlund lige unden for to 20 med Cawi II F. Damgaard e. Cajus. 

Se mere om stævnet her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner