Nina Marie Villadsen
Med et resultat på 50,41 minuspoint i dressuren, 4 minuspoint i ridebanespringningen og 26,80 minuspoint i terrænridtet – altså 81,21 minuspoint i alt blev Henriette Bedsted og Be My Bally suveræne DRF-mestre i military for junior- og ungryttere. Bedsted viste sig faktisk at være sin egen nærmeste konkurrent i mesterskabet, hvor hun med i alt 85,66 minuspoint på Balzerlunds Little Secret også sikrede sig klassens anden placering – DRF-sølvet. Mesterskabet blev afviklet af Gudenådalens Rideklub i weekenden den 9. – 11. september. Kilde: Dansk Ride Forbund