Anna Pørtner
Bueskydning til hest, eller rette sagt, HorseBack Archery (HBA), er endnu ikke så udbredt en disciplin i Danmark. Bueskydning fra hesteryg er egentligt en gammel militærdisciplin, som er blevet populær igen, særligt i udlandet. Kort fortalt går det ud på at skyde efter forskellige mål på en bane i fart. I 2017 meldte en ny forening sin entre i dansk ridesport, nemlig HorseBack Archery Denmark (HBADK), med det formål at danne rammerne om en forening, hvor alle er velkomne. Tidligere på måneden blev der afholdt dansk mesterskab, og én af deltagerne, var Henriette Hansen.
Henriette opdagede bueskydning fra hest i en artikel på nettet for fire år siden, hvor det vakte hendes helt store interesse:
– Jeg har altid været fascineret af hesten, og redet siden jeg var fem år gammel. Jeg har været omkring de fleste kendte heste-discipliner, som jeg har dyrket i en årrække og så lagt på hylden igen. Jeg har altid elsket at udvikle mig som underviser og makker for min hest. Det med at stille krav til min kunnen, styrke min kropskontrol og balance i dialog for, hvad vi kan sammen, fortæller Henriette om starten på sin bueskydningskarriere.
Når Henriette sidder på ryggen af sin 12-årige islænder Frami fra Poreyjarnùpi, mærker hun en helt særlig følelse, som hun ikke før har mærket ved andre discipliner:
– I bueskydning møder jeg alle elementer. Det er en befrielse at slippe tøjlerne og lade hesten få friheden til at galopere ligeud. Jo bedre jeg er til at kontrollere min egen krop og være i balance, jo mere hjælp giver hesten mig. At rette fokus og intensivt målrette sin træning på at jeg vil være en bedre rytter for min hest, motiverer mig virkelig meget.
Bueskydning til hest er i årevis kun dyrket sporadisk i de lande, hvor det var en del af kulturen. I 1980'erne genopstod disciplinen så som en sport i Østeuropa. Herefter bredte det sig til resten af verdenen og har den dag i dag mange udøvere verden over. I nogle lande er disciplinen endda lige så udbredt som spring og dressur. Nu er den danske forening HorseBack Archery Denmark blevet en del af IHAA, som er en del af FEI. Dermed er bueskydning til hest altså blevet en anerkendt international sportsgren.
Når man deltager i stævner, er der forskellige klasser, man kan tilmelde sig i. Det spor, der rides på er 90 meter ligeud med cirka 10 meter i begge ender før start og efter mål. Her står der så forhindringer ude på banen, hvor det er fastlagt, hvad rytterne skal skyde efter, alt efter sværhedsgraden i klassen. Der er klasser, hvor man må skyde to pile og andre klasser, hvor man skyder med fem pile. Rytterne får point efter hvilken farvecirkel de rammer.
Bueskydning til hest kræver enormt meget både af hesten og rytteren, fortæller Henriette:
– Man står op i bøjlerne i fuld balance og skyder. Det kræver smidighed og hurtighed for at kunne gøre sine pile klar hurtigt, uden at se ned. I træningen skydes der en del fra jorden, så vi skåner hesten så meget som muligt. Hesten skal kunne holde en jævn og selvgående galop, da man rider uden at have fat i tøjlen. Hesten styres udelukkende via stemmen, og skal være helt tryg i, at man som rytter har en bue med som laver en lyd, når pilen går af.
Det interessante ved sporten er, at alle hesteracer kan være med. Kravet hviler særligt på rytterens formåen og samarbejdet med hesten. Man starter med at træne hesten fra jorden, hvor en anden holder hesten, så de vænner sig til buen og lyden fra pilene. Der findes træningsmuligheder på Fyn ved Svendborg og Sakskøbing. Derudover er der Klimagaarden på Lolland, hvor dette års danmarksmesterskab blev afholdt.
Henriette og den sorte vallak deltog med en forhåbning om en god oplevelse, det blev dog langt mere end det. Parret endte nemlig med en flot tredjeplads i mesterskabet og blev bedste hestebueskytte over 50 år:
– Jeg havde trænet hjemme fra jorden, men jeg havde ikke fået trænet så meget skydning fra hesteryg. Jeg har trænet rigtig meget yoga og åndedræt, og så har jeg trænet Frami fra Poreyjarnùpi en del fra jorden og uden sadel. Jo mere fri du kan sidde, jo bedre kan du fornemme hesten under dig, hvilket er afgørende for træfsikkerheden, når der skydes, fortæller Henriette og fortsætter med at fortælle om de forskellige træningsformer, hun har benyttet sig af op til DM:
– Min inspiration og fundament i træningen er naturens muligheder for at træne op og ned af bakker. Jeg bruger også vandbånd, og så træner jeg selvfølgelig også meget galop, da det er det, vi bruger til konkurrencer.
Henriette endte med at blive nummer tre til sit første danmarksmesterskab, noget hun er meget glad for, fortæller hun mens hun allerede ser frem mod næste mål:
– Det var naturligvis overvældende og meget overraskende at blive nummer tre samlet. Det var en skøn dag, og hvilken fantastisk hest, jeg har. Nu er mine kommende mål at fortsætte med at udvikle på at kunne tilbyde min hest en rytter, der arbejder med sig selv og nysgerrigt stiller spørgsmål undervejs, der kan ændre på de udfordringer, der indimellem opstår. Konkurrenceridning er egentligt ikke mit primære fokus, men jeg er naturligvis virkelig stolt og glad for vores opnåede resultat.
Vinderen af dette års danmarksmesterskab blev Sasha Bech Petersen, som har vundet titlen flere gange før. Hun står blandt andet også for undervisning og bueskydning til hest på Klimagaarden, hvor der løbende bliver arrangeret kurser og andre spændende arrangementer. Andenpladsen gik til Christa Verlin Danielsen.
