God stemning hos Helgstrand Event

20-05-2023 19:33

Annika Knudsen Lorentsen

Der er fuld gang i Kristi Himmelfartsstævnet hos Helgstrand Event, hvor der blandt andet har været redet holdkonkurrencer spændende cups i både dressur og springning

Copyright Ridehesten.com
Team Unicorn. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Omkring 1800 starter er i denne uge i gang ved Helgstrand Events store Kristi Himmelfartsstævne i dressur og springning, og stævnet byder på en lang række af klasser, som har tiltrukket et bredt publikum. 

Solen skinner, stemningen er god og rytterne gør deres bedste for at sikre sig nogle af de flotte præmier, som der uddeles ved stævnet. I nogle af konkurrencerne er der også kvalifikationer på højkant, så man kan komme til start ved enten næste uges Nations Cup-stævne eller ved DM-stævnet, der afholdes om to uger. 

Dagen i dag har blandt andet budt på Nobel Team Cup for ponyer i springning, hvor de tre bedste ud af 17 hold, har sikret sig kvalifikation til at ride ved næste uges Longines EEF Series Nations Cup-stævne i Uggerhalne hos Helgstrand Event. 

Copyright Ridehesten.com
Leah Kjartan Søstrom med Parcybedw The Distroyer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Her tog holdet Unicorn den samlede sejr efter en spændende omspringning. På holdet red Silje Frederiksen, Marie Trilling Elster, Nicoline Engel Bjerre og Lina Hegelund Andersen. 

Andenpladsen tog Team Fedder bestående af Laura Bligaard, Anne Damgaard Larsen, Mejse Rosenkrands Knudsen og Josefine Simonsen. På tredjepladsen blev det Team Nord & Syd bestående af Simone Cecilia Andersen, Rebecca Emilie Andersen, Rebecca Holm Nielsen og Malou Føns Arnesen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De tre hold har alle sikret sig en plads til den store finale den 25. maj 2023. 

Copyright Ridehesten.com
Dicte Kaas-Barnow. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

10 ryttere klar til DM-stævnet
Kingsland Cup er blevet afgjort i dag, og her går de ti bedste ryttere videre til at skulle ride i en finale ved DM-stævnet om to uger. 

De ti ryttere der har kvalificeret sig er Freja Solsker, Katrine Rosa Bjørklund, Tanja Friberg, Vendela Olsen, Pernille Keinicke, Karoline Hagen, Kathrine Katholm Nielsen, Maria S. Steffensen, Merete Max Müller og Signe Bulder. 

Copyright Ridehesten.com
Ingrid Helene Bøgeskov Christensen med Elmegaardens Contrast. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Nordvest Box Future Cup for kategori III
De helt unge kategori III-ponyryttere har også mulighed for at ride sig til en plads ved næste uges Nations Cup-stævne eller DM-stævnet i dressur om to uger. 

Det har de i Nordvest Box Future Cup, som afholdes i både dressur og springning. For dressurrytternes vedkommende er det blevet afgjort i dag, mens det først afgøres for springrytterne i morgen. 

Følg stævnets start- og resultatlister. 

Ridehestens fotografer er til stede ved stævnet, og billederne vil løbende komme online på Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner