Trine Askjær-Jørgensen
Vallensbæk Rideklub afholder B-stævne med finaler i Catago Cup og Dressurens Venner Cup og masser af andre klasser i de smukke rammer på Vallensbæk Rideakademi i næste uge.
Stedet råder over Danmarks største fiberbane med ebbe-flod-vandingssystem, og opvarmning foregår lige ved siden af konkurrencebanerne, så man opvarmer altså på præcist samme underlag, som der rides konkurrencer på.
Arrangørerne har besluttet, at man kan få lov at eftertilmelde til stævnet til normalt gebyr.
Så er du interesseret i at starte stævne næste uge, så kom til Vallensbæk i weekenden den 1.-4. september.
Interesserede er meget velkomne til at kontakte klubben på deres stævnemail.
For mere info og oversigt over klasserne kig på DRF Go!