Cecilia Lindahl
Dressurens Venner Cup er en landsdækkende turnering i dressur for klubhold, der afvikles over 6 kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne fordeles således, der afholdes 2 runder på Sjælland, 1 på Fyn og 3 i Jylland i perioden maj til september. Finalen afvikles i Herning i september. Cuppen er åben for heste og/eller ryttere, der indenfor kvalifikationsperioden ikke har startet højere end sværhedsgrad 3 (MB3) for heste til A-, B- eller C-stævner. På den måde henvender turneringen sig til de fleste dressurryttere rundt omkring i de danske klubber.
Sejr til Kjellerup og Omegns Rideklub (KOOR)
Syv hold var til start i denne kvalifikation af Dressurens Venner-Cup, og de skulle alle ride en LA2. Sejren gik som nævnt til holdet fra Kjellerup og Omegns Rideklub med følgende resultater: Jane Katholm/QB. Rodgers(71,466%), Karen Marie Bruun/Vimogårdens Ricardo(71,121%), Marie Dige Søgaard/Svalegårdens Alanya(69,310% og Olivia Bülow/Kenny Rogers(67,500%). Sammenlagt gav det holdet 211,89%, og dermed vinder af første kvalifikation til Dressurens Venner Cup
Om Dressurens Venner
Foreningens formål er at fremme en visionær udvikling af dansk dressursport med henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Dressurens Venner tilstræber at sætte fokus på dressurridning, at støtte dressursporten, at have opmærksomhed på talentudvikling og give dressuroplevelser af højt niveau.
Se alle resultaterne HER