DRFs 100-års logokonkurrence afgjort

14-10-2016 19:35

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Med hele 59 forslag indsendt til DRFs logokonkurrence havde juryen en svær opgave foran sig, da de skulle finde en vinder, der skulle præmieres med et VIP-bord ved hingstekåringen i Herning marts 2017

Nyheden fortsætter efter annoncen

 Logokonkurrencen blev bedømt af en jury bestående af:

Peter Larsen – Grafiker hos Formegon
Helle S. Madsen – Bestyrelsesmedlem i DRF
Rikke Højgaard – Kommunikationschef i DRF

Helle S. Madsen fortælle om konkurrencen:

- Vi er dybt imponerede over så mange kreative tanker og ideer, der har været i spil, og vi har set rigtig mange forslag, som virkelig har ramt ånden i Dansk Ride Forbund. Derfor har det heller ikke været en nem opgave, at kåre en vinder.

Et af logoerne var designet af Janne Hartmann fre Brenderup på Fyn. Janne har en baggrund som grafiker og art director fra reklamebranchen, men arbejder i dag som fuldtidskunstner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Helle S. Madsen fortæller om juryens beslutning:

- logoet formår at skabe en harmonisk kobling mellem vores identitet og jubilæet, samtidig med at det er et dynamisk logo, der er let at bruge i flere forskellige formater og arbejde med på alle vores platforme. Vi er overbeviste om, at vinderlogoet kommer til at skabe en flot ramme for hele jubilæumsåret.

Janne Hartmann har med logoet arbejdet ud fra mottoet ’keep it simple’:

- Mit forslag til Dansk Ride Forbunds 100-års jubilæumslogo er tænkt som værende let genkendeligt, så rideforbundet ikke skal ud og promovere sig på ny. Samtidig afspejler det tydeligt, at forbundet markerer sit 100-års jubilæum – både rent grafisk og i tal.

Janne vinder et VIP-bord ved hingstekåringen i Herning 2017

/DRF.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen