100-års fødselsdag for Finn Larsen og Chagall

17-04-2024 09:47

Trine Askjær-Jørgensen

I lørdags stod omkring 200 mennesker klar til at overraske militarytræner Finn Larsen på Klithuse Militaryklub i Brovst. Tilsammen med sin hingst Chagall kan Finn, der snart fylder 80, nemlig fejre 100-års fødselsdag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 13. april afholdt Klithuse Militaryklub ved Brovst en surprise-fejring for militarytræner Finn Larsen og hans hingst Chagall, der her i april fylder henholdsvis 80 og 20 år.

Der var dækket op til fest i ridehallen og gjort klar til masser af underholdning – men Finn vidste selvfølgelig ingenting om arrangementet.

Tæt på 200 venner, ryttere, kollegaer osv. fra nær og fjern var mødt op for at overraske en mand, der har betydet utrolig meget for et utal af børn og unge. Finn Larsen har trænet og plejet nogle af Danmarks største talenter og taget samfundets svageste under sine vinger.

– Han lærer de unge om glæden ved levende væsener, at hårdt arbejde ikke er farligt, at man skal rejse sig, når man falder, eller hvis hesten eller livet smider en af – og så har han altid en krammer, en anekdote og et livsråd klar, hvis man behøver det, skriver TV2 Nords journalist og tv-tilrettelægger Robert Bedsted blandt andet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Mortensen fra klubben fortæller om dagen: – Vi havde den mest fantastiske dag i Klithuse Militaryklub i lørdags. Der var surprise med opvisninger, taler, fællessang og god mad, så Finn – og Chagall – blev fejret til den helt store guldmedalje.

 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner