Thomas Bach Jensen
Finn Larsens elitehingst Bror Bally e. Triumph/Herbsturm fyldte 30 år den 15. maj, og det blev behørigt fejret med fanfare, borgmestertale og familiesammenkomst.
Blandt de 38 Bror Bally afkom, der deltog i den imponerende og bevægende fødselsdagsparade, var intet mindre end femten danmarksmestre. Naturligvis var størstedelen af hans afkom militaryheste, men der var også flere succesfulde springheste som fx S-springhesten Be My Bally (Henriette Bedsted), lige som dressurhesten Fratello Bally (Charlene Sørensen) berigede arrangementet med Grand Prix-øvelser på dressurbanen.
Læs mere om Bror Ballys fødselsdagsfest i næste nummer af magasinet Ridehesten.