Dressur skal være til at forstå!

28-11-2018 08:34

Line Hermann Hass

Læs eller genlæs artiklen om Grand Prix-rytter Line Hermann Hass, der deler ud af sin store erfaring og hjælpe dig i den daglige træning af din hest

Copyright Ridehesten.com

Grand Prix-rytter Line Hermann Hass har tidligere blogget på Everhorse.dk, men hun er nu klar til at hjælpe dig med den daglige træning af din hest, hvor hun deler ud af sin store erfaring her på Ridehesten Junior. Læs eller genlæs artiklen

- Jeg ønsker, at hesten skal være motiveret for at lære og have lyst til at arbejde gennem belønning. Jeg går meget op i den ridetekniske forståelse, og at ridningen er logisk og systematisk, fortæller Grand Prix-rytter Line Hermann Hass, der er fast blogger på Ridehesten Junior
 
Line driver til daglig egen træningsstald på Sjælland med fokus på at uddanne heste til Grand Prix. Derudover kører hun ud og underviser, og har netop opstartet Dressurundervisning.dk, hvor hun tilbyder forskellige undervisnings-pakker
- I min undervisning er jeg særlig opmærksom på rytterens selvbalance og kropskontrol, da det har afgørende indflydelse på rytterens indvirken. Og jeg gør mig umage for at forklare, hvordan, hvornår og hvorfor hesten skal korrigere, så rytteren oplever at have konkrete værktøjer til at løse udfordringer i træningen, fortæller Line. 

Copyright Ridehesten.com

Line har stor erfaring med træning, salg og fremvisning af dressurheste. Line har i flere år været ansat som rytter og med flotte resultater fremvist heste ved bl.a. Unghestechampionaterne, ved Egnethedstest, ved UVM-udtagelse samt ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.
 
Livet med heste startede som elevrytter på den lokale rideskole
Line startede med at gå til ridning på Holmegaardens Rideklub en gang om ugen.
- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at spare 50´ere sammen til at kunne ride med på lørdagsholdet ved Holmegaarden, så jeg ikke kun skulle nøjes med en enkelt undervisningsgang, forklarer Line om sin tid som elevrytter på den lokale rideskole. Her fik Line først halvpart på en rideskolepony, der hed Tot, hvorefter hun opgraderede til en helpart på en privatejet pony, der hed Liza. Men eftersom Line altid har været høj, så voksede hun ret hurtigt fra at kunne ride ponyer, og derfor fik hun sin første hest som 14-årig.
 
Livet som rytter
- Da jeg var færdig med gymnasiet, begyndte jeg at ride som professionel rytter ved Heslegård Stutteri og Dressurstald Sølyst, sideløbende tog jeg uddannelse på Copenhagen Business School, fortæller Line. 
 
For 8 år siden købte Line, Tarsan som 4 års. Og sammen med sin underviser Vivi Vang Lauridsen uddannede de Tarsan til Grand Prix, hvor højdepunktet er en 13. plads ved DM for seniorer samt international deltagelse ved bl.a. Falsterbo Horseshow og ved World Cup stævnet i Herning. 
 
For at nå sine mål træner Line altid sine heste meget afvekslende.
- Jeg rider maksimalt dressur to dage i træk. Det skal være sjovt for hesten, og derfor kombinerer jeg springbanen og skoven med dressurtræningen. På den måde bliver mine heste stimuleret og udfordret på flere forskellige måder, forklarer Line. 

Copyright Ridehesten.com

I dag fokuserer Line på at uddanne heste i sin dressurstald, og så har hun en stor interesse for at gøre dressur mere forståelig! 
 
- Jeg har en stor interesse for at give min viden og erfaring videre til andre ryttere i håb om at gøre dressur mere forståelig og dermed sjovere for både hest og rytter. Derfor er jeg også rigtig glad for at få mulighed for at blogge på Everhorse og give mine bedste tips til dressurtræningen. 

Info

Læs meget mere om Dressurundervisning.dk, der drives af Line Hermann Hass HER
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner