Thomas Bach Jensen
Den 6-årige Dyrslunds Himself e. Heartbeat/ Come Back II (opdr. Anne og Elmo Jørgensen) kom i træning hos Kasper H. Hansen lige efter nytår, da hesten var lidt for frisk for sine daværende ejere. Han har så brugt det sidste halve år på at uddanne hesten, som har udviklet sig mere og mere positivt.
- Denne udvikling kulminerede med hans første internationale stævnestart i Groß Vieckeln i slutningen af juli, hvor han sprang uimponeret og sluttede af med at blive placeret i 140 cm 6- og 7-års finalen. Der tænkte jeg, at dette kunne være en hest for fremtiden for mig, og jeg havde derfor en god snak med de daværende ejere, og de var positive for, at han kunne blive i sporten i Danmark, og de gik derfor med til at sælge ham til mig, fortæller Kasper H. Hansen om sin smukke nyerhvervelse.