Dansk 3.plads i GP kür

14-03-2015 11:43

Endnu engang gik sejren til amerikanske Laura Graves på Verdades, men danske Lars Petersen og Mariett red sig ind på en flot tredjeplads i Grand Prix kür ved World Cup-kvalifikationen ved Global Dressage Festival i Wellington, Florida

Mens førstepladsen i Grand Prix kür gik til amerikanske Laura Graves på Verdades med 79,600%, så gik andenpladsen til endnu en amerikaner, nemlig Lisa Wilcox på Pikko del Cerro HU med 76,075%.

Lars Petersen og Mariett e. Come Back II/Sidney (opdr. Gunnar Mousten) sluttede på tredjepladsen med 74,550%.

Den danske ekvipage har imponeret stort i det amerikanske med mange sejre og topplaceringer ved Global Dressage Festival i både denne sæson og den sidste. – Jeg er glad for, hvordan det er gået med Mariett. Det er mange stævner, og det er en lang sæson for hende, men jeg er så glad for alle vores præstationer denne sæson, udtaler Lars Petersen.

I Grand Prix kür blev det dertil til en placering som nummer syv for amerikanske Arlene Page på den danske sølvmedaljehoppe Alina (tidl. Alina Lindebjerg) e. Michellino/Diamant (opdr. Ulla og Kristian Bech) med 71,875%.

Danske Charlotte Jorst, der er amerikansk statsborger, fortsatte sin sejrsgang på Kastels Adventure, da de også snuppede sejren i Intermediaire I med en score på 72,868%.

Kilde: pressemeddelelse

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen