Changement er en leg

09-07-2017 07:28

Camilla Tiefensee Schrøder

Berider Maria Anita Andersens holdning er den simple, at hun gerne vil "lege" med changementerne på de unge heste. Hun giver tips til at komme godt i gang med øvelsen i det nye nummer af Ridehesten

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg ser ikke på kalenderen, når jeg begynder at lege med changementerne på de unge heste. De kan være tre eller fire år, hovedsagen er, at changementerne kan laves uden spænding og uden hesten bliver nervøs, siger berider Maria Anita Andersen.

Når man beslutter sig for at lege med changementerne, så kan man også udføre dem uden pres, lege øvelsen og forståelsen for hjælpen ind i hesten på et tidspunkt, hvor det ikke betyder alverden, om changementet lige kommer på hjælpen, og om det er rent og gennemsprunget.

– Kan man lege med changementerne på et tidligt tidspunkt, så når man ikke dertil, hvor de er seks år og skal lære det, eller værre endnu, nu er de syv år, nu burde de have lært det, forklarer Maria. Hun har berettiget ry for at være god til at lære heste at changere, og opskriften giver hun et indblik i i julinummeret af Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Midt på diagonalen
Et af hendes tips lyder på at galopere skråt igennem og give hjælpen til changementet inden hjørnet og hjørnepassagen.

– Jeg gør det ikke for tæt på hjørnet, for så risikerer man, at hesten kommer til at "vælte" ind i hjørnet, og det provokerer ofte et urent changement. Så jeg gør det ofte midt på diagonalen, som det lige passer, og når jeg føler hesten er i balance. Jeg sidder ikke for tungt ned på den, men giver den tid og plads til at bruge kroppen i changementet.

Få mange flere tips af berideren til succesfuld changementtræning i det nye nummer af Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner