Vi har allesammen været der, og vi kommer det garanteret igen: 20 meter volten. Men hvad er det nu lige, at vi skal være opmærksomme på som ryttere, når sporet bliver rundt og rundt
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen
Den gode 20 meter volte kan bruges i rigtig mange sammenhænge, når det kommer til hestetræning. Der er flere ting, man skal holde øje med som rytter, når det kommer til voltearbejdet.
Nyheden fortsætter efter annoncen
Det internationale rideforbund FEI har opstillet en række spørgsmål, som rytteren kan stille sig selv i træningen.
- Reagerer din hest på hjælpen? Det handler først og fremmest om at have en hest, som reagerer ved et let signal. Både tøjle, ben og stemme. Man skal kunne stille hesten let til den ene side, samtidig med at man kan bede hesten forlænge og forkorte skridtlængden uden at spænde op i kroppen. Ønsket er hele vejen igennem en blød og let kontakt til hesten.
- Er skridtrytmen og længden konsistent? Hvis du oplever, at din hest ofte skifter tempo eller er svær at holde på sporet, så kan det skyldes, at rytteren laver unødige forstyrrelser. Det kan eksempelvis være en urolig hånd, en svingende schenkel eller en hest som af fysiske grunde ikke er i balance. Voltearbejdet kan være belastende for hesten, hvis den ikke er i form til det.
- Tager hesten lige mange skridt? Hvis man skal ride en rund cirkel, så skal hesten tage lige mange skridt på hver sin halvdel af cirklen. Det peger også tilbage på punkt nummer to med rytme og skridtlængde. Med en ens rytme og det samme tempo, så bliver 20 meter volten rund og fin. Det er altid en god øvelse at prøve at tælle hestens skridt rundt på 20 meter volten.
- Er cirklen samme størrelse? Beholder den formen eller ændre sporet sig for hver runde? Det kan hjælpe at forestille sig en urskive og så fokuser på at ramme klokken 12, klokken 3, klokken 6 og klokken 9. Uret kan bruges som pejlemærke og styringsredskab igen og igen.
Læs også: Blodprøve kan påvise genfejl for nyreslag