Bonsai tog sig af 6-års finalen

13-10-2024 17:43

VIDEO: Den sidste finaleklasse ved Pavo og DRF's championatsfinaler for unge dressurheste på Stutteri Ask gav endnu en sejr til Nanna Skodborg Merrald og denne gang med den 6-årige Blue Hors Bonsai

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Bonsai. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerteamet Helle Westh, Mette Svare Ehlers og Dennis Holst stod for bedømmelsen af finalen for 6-års ved Pavo og DRF' championatsfinaler for unge dressurheste på Stutteri Ask, som også var stævnets afsluttende finaleklasse.

"Der gik helt bonsai i den", som Dennis Holst sagde. Sidste år vandt den tyskfødte hoppe Blue Hors Bonsai e. Blue Hors Baron/ Royal Classic og Nanna Skodborg Merrald 5-års finalen, ligesom ekvipagen i år har opnået højeste score i kvalifikationerne for 6-års, og de vandt forleden den indledende finaleklasse her på Stutteri Ask. Hoppens kvalitet er svær at hamle op med, og ekvipagen kunne også i dag trække sig sejrrigt ud af finalen med et indtryk af noget stort til fremtiden.

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Bonsai. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

I dommernes kritik, leveret af Dennis Holst, lovpriste han Bonsais trav med super mekanik, stor smidighed og gode øgninger. Han betegnede traven som værende tæt på optimum. Skridten blev beskrevet som regulerbar og taktfast, men kunne være lidt mere løs med mere arbejde over ryggen. Også i galoppen kommer hoppens meget aktive bagben i spil og giver op-ad-bakke-tendens og power, men samme power gjorde hoppen lidt overgearet hen mod changementerne, og dommerne ønskede, at hoppen skal spore lidt bedre, men var ikke i tvivl om, at den stille og roligt vil lære at være i det.

9,8 for trav, 8,3 for skridt, 8,9 for galop, 8,6 for ridelighed og 9,5 for kapacitet gav den samlede score på 90,20%.

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnows EQ Secret Surprise. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

To Secret-afkom sluttede som nr. 2 og 3 i finalen, nemlig Susanne Barnows EQ Secret Surprise e. Secret/ Gribaldi (opdr. Susanne Oldenburg) og Lone Bang Larsens Stald Magic Secret Hope e. Secret/ Tailormade Temptation (opdr. Stald Magic ApS), hvis mor har deltaget ved OL i Paris i år. 

EQ Secret Surprise fik to gange 9,0 for skridt og ridelighed og sluttede på 87,80, mens Stald Magic Secret Hope fik to gange 9,0 for ridelighed og kapacitet og landede på 87,40.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatliste.

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen og Stald Magic Secret Hope. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen