Blog: Travl sommer

07-07-2018 09:34

Amira Aasted

Amira har haft endnu en travl måned, hvor der både har været fødselsdag og stævnestart på programmet. Lige nu står den dog på masser af træning op til DM på Hovgaard

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Juni har været en særdeles travl måned. Jeg har haft fødselsdag, hvor jeg er blevet 14 år, men der har samtidig også været tid til et enkelt stævne i Ringsted.

Stævnestart i Ringsted
Meningen var jeg skulle ride LA1 og LA2, men min mor og jeg syntes det var begyndt at gå den rigtige vej, så det blev i stedet en LA2 og LA4.
Hos min træner, red jeg torsdag, inden stævnet lørdag, LA4 for første gang, og det gik virkelig godt - og med godkendelse fra min træner.

Jeg havde en virkelig god tur i LA2, og jeg kunne virkelig mærke, hvordan han har rykket sig på det sidste. Min LA4 gik ikke som forventet - vi vandt den nemlig, og dermed fik Piano sin første roset med hjem, og så endda i hans første LA4.
Mit næste stævne på Piano bliver til D4 horseshow på Odsherreds Rideklub, og det glæder jeg mig super meget til. Vi skal dog køre frem og tilbage hver dag i stedet for at stå opstaldet.

Copyright Ridehesten.com


DM på Hovgaard med Topper
Topper og jeg træner lige nu målrettet frem mod DM på Hovgaard. Vi har haft en irriterende pause, men nogle gange er det bare som om en pause er godt - for den pony har aldrig gået bedre. Han har fået så meget mere bæring, og han er meget mere afslappet. Min træner synes aldrig han har gået så godt som han gør nu - heller ikke engang, som da han gik Nordisk Mesterskab. Så det er bare mega fedt. Nu tæller jeg bare ned til DM på Hovgaard.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Så er det ferietid
Det er snart ferie, og det står på den årlige tur til Lalandia. Vi tager afsted en torsdag, hvor jeg selvfølgelig rider inden, og så kommer vi hjem igen søndag, hvor jeg selvfølgelig også tager en ridetur - så det bliver til to dages ferie til hestene.
Her i sommerferien er jeg også inviteret til en ridelejr, hvor jeg skal holde et foredrag om min hverdag, mine stævne og ikke mindst om, hvordan det var at blive Nordisk Mester i 2017. Jeg glæder mig super meget til dig - jeg elsker at inspirere folk og give dem tro på, at hvis man bare kæmper nok for tingene, så skal det nok komme en dag, men det kræver blod, sved og tåre.
Meget sommerferie bliver der ikke til mig, men jeg tror også bedst jeg kan lide det på den måde, jeg kan ikke lide bare at ligge og lave ingenting, eller ikke vide, hvad jeg skal lave.

Sommerhilsner 

Amira

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner