Hvad er vigtigt når man får en ny hest?

13-05-2019 10:51

Amira Aasted Jespersen

Hør Amira Aasted Jespersen fortælle om hvad hun mener er vigtigt at have fokus på når man får en ny hest i dette blogindlæg

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg har nu snart haft min nye hest i 2 måneder, og vores udvikling sammen går virkelig godt. Men der er også nogle ting som man skal være opmærksom på hvis man får en ny hest, eller får part på en hest eller pony. Det er f.eks. altid vigtig at huske på den hest du får måske ikke er på samme niveau som den du red på før eller omvendt, hvis det er omvendt at det også vigtigt at tænke på at den hest man sidder på måske har lært de forskellige ting på en anden måde end du gør dem.

Så fordi den måske ikke gør det du beder den om første gang er det ikke ensbetydende at den ikke kan finde ud af det eller ikke gider, men at den er vant til at tingene bliver gjort på en anden måde. Det er super vigtigt at hvis du får en nye hest som måske kan de fleste øvelser, betyder det ikke at du bare kan sætte dig op og lave det på den, men man bliver nødt til at lære sin hest at kende og sammen finde en måde at arbejde sammen.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

En ting som jeg synes er vigtig når du får en ny hest er at man hurtigt prøver at finde ud af hvad ens hest skal have at spise og hvilke tilskudsprodukter du måske gerne vil have den skal have, og du vil have den skal tage mere på, sætte flere muskler eller måske tabe sig. Sådan en som Panda, da jeg fik hende var hun ikke særlig tyk, hun var faktisk rigtig tynd og manglede rigtig mange muskler. Men vi prøvede os frem til at finde ud af hvad vi synes at hun tog på af, og fandt nogle produkter der ville hjælpe hende med at sætte muskler, Og i dag har hun allerede taget rigtig fint på, så nu mangler vi bare at få sat nogle flere muskler på hende, så hun kan få noget mere bæring og styrke i vores ridning.

Da jeg fik Panda hjem var vi også hurtige til at få både kiropraktor, smed og ikke mindst massør ud til hende, og især massøren har hun virkelig haft brug for, og det kan jeg også tydeligt mærke i min ridning at den er blevet meget bedre efter at jeg har fået løsnet hende. Hvad angår sadelmager har vi gerne ville vente lidt med at få en ud og kigge på hende, da vi jo gerne ville have den skulle tage på og sætte nogle muskler, og så synes vi det ville være dumt at bruge penge på en sadel som hun måske ikke ville kunne passe når hun havde gjort det. Heldigvis har vi haft en sadel hængende herhjemme som faktisk har ligget rigtig fint på hende og som hun har gået rigtig godt med. Men nu har hun også sat så mange muskler og taget så meget på så vi gerne vil have en sadelmager ud.

Mit næste blogindlæg vil komme til at handle om at jeg skal op og besøge Topper hos hans nye ejer, det glæder jeg mig virkelig meget til, for jeg har ikke set ham siden den dag jeg satte ham af.    

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner