Andreas Helgstrand bedste dansker i Specialen

18-10-2020 13:46

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand har kun redet Fuhur i halvanden uge. I dag red han sig op i toppen af Grand Prix Special lige efter to potentielle OL-ryttere for hhv. Tyskland og Østrig

Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge fik Andreas Helgstrand Fuhur med sig hjem efter træningssamlingen hos Anna Kasprzak. Som vi skrev i nyheden i går efter Grand Prix-klassen, skal Anna Kasprzak passe på sig selv, da hun er gravid og har termin i marts. Fuhur er på vej i topform, og derfor er det vigtigt for hende, at han bliver holdt igang indtil hun igen er klar til at komme i sadlen. De senere år har hun trænet hos Andreas Helgstrand, og det var derfor nærliggende, at overlade Fuhur til ham. Træningen i sidste uge gik så godt, at Andreas tog chancen og tilmeldte Fuhur til start. Fuhur har haft en lang stævnepause, og de to brugte Grand Prix-klassen i går til at lære hinanden bedre at kende. Allerede i dag, i Helgstrand Dressage Grand Prix Special, var det tydeligt, at de to har fundet ind i et godt samarbejde. Det er imponerede, at Andreas efter blot halvanden uges træning sammen med Fuhur kan ride internationalt til knap 75% Han sluttede på tredjepladsen - meget tæt efter de to potentielle OL-ryttere fra hhv. Tyskland og Østrig.

Copyright Ridehesten.com
Helen Langehanenberg er på det tyske OL-bruttohold med Annabelle, og de vandt dagens Special på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Vinder blev Helen Langehanenberg og Annabelle med 75,659% parret er en del af den tyske bruttotrup frem mod OL i Tokyo. Hun slog knebent Østrigs bedste rytter gennem flere år, Victoria Max-Theurer og Abegglen FH NRV, som sejrede i gårsdagens Grand Prix. I dag opnåede de 75,298%

Copyright Ridehesten.com
Det bliver så spændende at følge Cathrine Dufour i fremtiden med Vamos Amigos. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Cathrine Dufour red 8-årige Vamos Amigos ind på fjerdepladsen. Grand Prix Special er et kraftprogram, men de formåede at vise det fejlfrit til 72,660% og så blev det også dansk på femtepladsen - 70,809% red Dennis Fisker til i dagens program på Delatio. 

Se resultatet af klassen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner