Anna Kasprzak vinder debut med Fuhur

02-02-2020 19:55

Camilla Tiefensee Schrøder

OL-rytteren Anna Kasprzak vandt søndagens Grand Prix ved landsstævnet i Hedensted med over 74% på sin nye hest, Fuhur. Hun indtog også tredjepladsen i samme klasse med Addict de Massa

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak på Addict de Massa. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens Grand Prix i Hedensted blev vundet af Anna Kasprzak, som havde sin russiske varmblodshest Fuhur e. Fürstenreich/Narmat OX (opdr. Olymp Kubani) med til stævne for første gang, siden hun købte den i efteråret. Det blev mildt sagt en god start for ekvipagen, som vandt klassen med en score på 74.467%.
Fuhur er en 11-års vallak, som har deltaget ved både VM i Tryon og EM i Rotterdam med sin tidligere rytter, russiske Elena Sidneva.
Anna Kasprzak havde også den 10-årige Addict de Massa e. San Amour/Maestro (opdr. M. Sylvain Massa) med til start, og på den fik hun redet sig til en trejdeplads med 71.433%.

Andenpladsen gik til Nanna Skodborg Merrald, som opnåede 71.767 % på Gørklintgårds Quater Boy e. Quaterback/Blue Hors Don Schufro (opdr. Jørgen Ravn). Hun har haft et forrygende stævne i Hedensted med hele to sejre i går samt en sejr i fredags.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag blev der også afviklet MB2 først på dagen, og her blev vinderen Susanne Barnow på Sienna e. Sezuan/Stedinger (opdr. Fam. Jøns), som opnåede 71.667%. Andenpladsen gik til Thilde Alsing og hoppen Frida Gold e. Fidertanz/De Niro (opdr. H.-J. Heitmann), som scorede lige ud 70%.
På tredjepladsen med 69.737 % kom Karoline Rohmann på Kielsgaardens Prince e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Don Schufro (opdr. Dora Margrethe Knudsen), og Kathrine Gert Nielsen kom på fjerdepladsen med 68.509 % på Uno Santino e. Stedinger/Glorieux (opdr. Stutteri UNO/Joan Andreasen)

ECCO Cup-kvalifikation blev afgjort
Hedensted og Omegns Rideklub var også vært for årets første ECCO Cup-kvalifikation denne weekend. Læs mere her.

Se resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner