Alting er lettere, når de har det fra naturen

26-05-2019 13:48

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand viste 11 af hingstestationens hingste  under rytter, heriblandt også 3-årige hingste, og alle, både ryttere og hingste, gjorde god reklame for hingstestationen. Avlere og ryttere fik samtidig nogle guldkorn med fra Andreas (video)

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez gav en lille forsmag på, hvordan den 7-årige verdensmester D'Avie udvikler sig mod Grand Prix - det ser meget lovende ud.

Der blev en times middagsunderholdning af Helgstrand Dressage, mellem küren og afgørelsen på ECCO FEI Nations Cup i Special. Andreas Helgstrand speakede støttet af Flemming Schultz mens rytterne fremviste hingstene for publikum.

Det var ikke et arrangement udelukkende for de avlsinteresserede, for der kom mange gode, ridemæssige tips og forklaringer fra Andreas Helgstrand under præsentationen. Det var en imponerende kollektion, som Helgstrand Dressage valgte at vise for tilskuerne i dag. Hingste fra 3-års alderen til næsten Grand Prix-klare hingste og en enkelt verdensmester. Det er helt særligt, at vi herhjemme har så let adgang til at se og bruge nogle af verdens bedste avlshingste. Det er af stor værdi for både avleren men så sandelig også for sporten, for giver de hingste vi så i dag deres gode gener, store bevægelsespotentiale og super temperament videre til afkommene, så bliver det lettere at være rytter i fremtiden. Som Andreas sagde undervejs: Alting er lettere, når de (hestene) har det fra naturen!

Copyright Ridehesten.com
Victoria Vallentin er nu kommet i sadlen på Kastells Grand Galaxy Win, og de to så ud til at have fundet melodien sammen.

Følgende hingste blev vist:
Ferdades e. Fürstenball/Donnerhall
Fürst Highlight e. Fürstenball/His Highness
Springbank II e. Skovens Rafael/De Niro
Kadans e. Franklin/Jazz
Atterupgaards Barcelo e. Bon Coeur/Caprimond
Vendóme e. Veneno/Fidertanz
Janeiro Platinum/Sezuan/UB 40
Quaterhit e. Quatergold/Sandro Hit
Kardeieno e. Dante Weltino/Parcival
Kastels Grand Galaxy Win e. Apache/Jazz
D'Avie e. Don Juan de Hus/Londonderry

Copyright Ridehesten.com
Jainero Platinum efter Sezuan er en fremragende unghingst og han slægter sin berømte far på i forhold til bevægelsespotentiale og ridelighed.
Copyright Ridehesten.com
Det var imponerende at se de 3-årige hingste løse opgaven sammen med deres ryttere i dag, som her Atterupgaards Barcelo.

Eller som han sagde, da Janeiro Platinum var på banen og brillerede med sin fremragende type og bevægelse: - Når vi hører de er efter Sezuan, så spidser vi ører, det er helt særlige heste. Da de unge hingste var på banen understregede han, hvor vigtig longearbejdet er i forbindelse med kåringen af hingstene, for det fortæller noget om, hvordan de formår at arbejde under rytter. 
Det blev et godt, informativt indslag for både avlere og ryttere, som Helgstrand Dressage fik leveret under Equitour. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen