Spændende startfelt ved senior DM

30-05-2023 06:51

Annika Knudsen Lorentsen

Lørdag og søndag afholdes DM i dressur 2023 hos Helgstrand Event, og der er tilmeldt 26 ekvipager til mesterskabet for senior

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald vandt sølv sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tager man et kig ned over startfeltet ved årets DM-stævne i dressur, som afholdes hos Helgstrand Event i Uggerhalne, finder man flere spændende ekvipager, blandt andet i seniormesterskabet.

I alt er 26 ekvipager tilmeldt årets mesterskab for senior, som afholdes med 1. kvalifikation lørdag og den afgørende finale søndag. Det er ikke givet på forhånd, hvem der vil løbe med medaljerne, men der er dog et par ryttere, der anses for at være favoritter til guldet.

Den ene er Carina Cassøe Krüth med Heiline’s Danciera e. Fürstenball/ De Niro (opdr. Stald Heiline), som i flere år har været en del af den absolutte top i dansk dressursport. Denne ekvipage kommer med nylige topresultater fra det internationale stævne i Compiègne, hvor de blandt andet hjalp det danske hold til Nations Cup-sejr.

Carina vil dog uden tvivl få hård konkurrence fra Nanna Skodborg Merrald, som har tilmeldt sig med to heste til årets mesterskab. En af dem er Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II, som på trods af at være en rimelig ny hest for Nanna, er en stærk kandidat til at tage guldet. Sammen sikrede Nanna og Zepter sig fornyligt andenpladsen ved World Cup-finalen i Omaha.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de øvrige ryttere på startlisten, kandidere både Lone Bang Larsen, Andreas Helgstrand og Anna Kasprzak også til medaljerne, ligesom der også er sandsynlighed for en overraskelse, når det skal afgøres hvilke ryttere, der kan stille sig på podiet på søndag.

Foruden seniormesterskabet, skal der også findes mestre for U25 og i paradressur. Husk desuden, at der er gratis entre til hele stævnet.

Startlister for stævnet.

/Helgstrand Event

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner