Seks 2-års heste og seks føl udtaget til Eliteskue i Uggerhalne

26-07-2026 20:31

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

Dansk Varmblod region 7 afsluttede en travl avlsweekend i Uggerhalne med 2-års skue, eksteriørkåring og følskue. Fem hopper og en vallak samt seks dressurføl blev udtaget til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus.

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse v. Mogens Pedersen og Eva Götzshe oplevede det helt særlige at stå med Dagens Bedste 3-år og 2-års hoppe i region 7 - her med Straight Horse La Mer. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en travl weekend for medlemmerne af region 7, der har afviklet sadelkåring lørdag og 2-års skue, eksteriørkåring og følskue for dressurbetonede hopper, vallakker og føl søndag den 26. juli.

Ved sadelkåringen blev der udtaget 7 heste til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus. Læs mere her: Syv heste til Eliteskue fra Uggerhalne

Straight Horse v. Mogens Pedersen og Eva Götzshe oplevede det helt særlige at stå med Dagens Bedste 3-år og 2-års hoppe i region 7 - her med Straight Horse La Mer. Foto: Ridehesten.com

Uggerhalne Sportsrideklub danner rammen om 2-års- og følskue i Dansk Varmblod region 7 i dag, den 26. juli. I alt 15 2-års heste var til bedømmelse, heraf to vallakker. Dommerholdet bestod af Vicky Nortvig og Jette Fries med Nicholine Ross Nielsen som sekretær.

Dommerne udtog en vallak til finalen, kat.nr. 770 Kalhave’s Future Star e. Hesselhøj Donkey Boy/Floriscount opdrættet og ejet af Kalhave ved Anette Toft Jensen. Kalhave’s Future Star er ud af samme hoppestamme, som sidste år stod bag Årets 2-års Dressurvallak, Kalhave’s Dream Boy e. Blue Hors Baron.
Om Kalhave’s Future Star, som blev Dagens Bedste 2-års vallak, sagde Vicky Nortvig bl.a.: Det er en stor 2-års med store rammer, passende højtstillet, og han er i en fornuftig udvikling. Vi har set ham meget velfungerende, han har meget store, rummelige bevægelser. Han skal blive mere stærk i sin overlinje for at kunne afvikle sin store bevægelse. Masser af potentiale med en helt fremragende skridtbevægelse som han fik 9 for.

Fem hopper i finaleringen

Dommerne udtog hele fem hopper til finaleringen, og alle fem fik adgang til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus til september.

Da Dagens Bedste 2-års dressurhoppe skulle udpeges, stod Straight Horse igen forrest med den velgående Straight Horse La Mer e. stutteriets egen opdrættede avlshingst Straight Horse Leonardo, og med Franklin til morfar. Det helt specielle er, at det i lighed med gårsdagens vinder, Straight Horse Be A Lady også er sølvmedaljehoppen Straight Horse Floriana, som er mor til dagens vinder, Straight Horse La Mer. Om hende sagde Vicky Nortvig bl.a.: En meget tiltalende model, meget ædel og feminin og hun er også meget passende i både størrelse og udvikling. Vi var meget begejstrede, da hun satte i trav, hun er meget letfodet og rummelig, men også hurtig af jorden med god mekanik – hun fik 9 for sin travbevægelse.

Også udtaget til Eliteskuet: 

Seks dressurføl sikrede billet til Eliteskue

Efter bedømmelsen af de 2-årige heste fortsatte dagens program med følskuet, hvor 38 dressurføl blev fremstillet for dommerne.

Det har været en travl weekend for medlemmerne af region 7, der har afviklet sadelkåring lørdag og 2-års skue, eksteriørkåring og følskue for dressurbetonede hopper, vallakker og føl søndag den 26. juli.

Efter udtagelsen af fem 2-års hopper og en vallak til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus var det søndag eftermiddag føllenes tur. 38 dressurføl blev fremstillet, og dommerne udpegede hele 16 føl til finaleringen. Det satte et flot punktum for weekendens avlsarrangement i Uggerhalne

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndagens følskue havde 38 deltagere, og dommerne udpegede hele 16 føl til finaleringen. Det satte et flot punktum for weekendens avlsarrangement i Uggerhalne, hvor kvaliteten i alle årgange har været imponerende.

11 hoppeføl og 5 hingsteføl

Dommerteamet Vicky Nortvig og Jette Fries samt sekretær Nicholine Ross Nielsen udtog 11 hoppeføl og fem hingsteføl til finaleringen. Her var opgaven at udpege Dagens Bedste hhv. hoppe og hingsteføl, samt udtaget et antal føl til Eliteskuet.

Gennem flere år har det været fastlagt, at de to bedste dressurføl (hoppe- og hingsteføl) samt det bedste springføl (hoppe- og hingsteføl) samt reserver udtages til Eliteskuet. Det blev der ændret på sidste år, ud fra et ønske om at udtage kvalitet frem for et på forhånd fastlagt antal føl.

Reglerne for udtagelse til Eliteskuet er derfor:

  • Vinderføl er sikret udtagelse for hhv. bedste springhoppe og -hingsteføl samt bedste dressurhoppe og -hingsteføl.
  • Herefter supplerer dommerne med de føl der måtte være af Eliteskuekvalitet.
  • Udtagelse af reserver udgår, da alle føl af reel Eliteskuekvalitet nu bliver udtaget.
Copyright Ridehesten.com
Bedste Hoppeføl Øster Tvedens Dancing Queen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Tre hoppe- og tre hingsteføl indløste billet til Eliteskuet. Dagens Bedste Hoppeføl blev Øster Tvedens’ Dancing Queen e. Dynamic Dream/Jovian fra Hanne og Lasse Kallehauge. Om hoppeføllet sagde dommerne: Et meget, meget tiltalende føl af særdeles god type, også med et godt udtryk og en velformet, velrejst hals. Hun har en god lang, skrå skulder med god skulder- og albuefrihed. Hun har nogle velmarkederede stærke lemmer, og så er hun utrolig velfungerende og smidig i bevægelsen i alle gangarter.

Yderligere to hoppeføl blev udtaget til Eliteskuet:

Hos hingsteføllene blev Dagens Bedste Kalhave’s Future Dream e. Blue Hors Viva Vegas/Blue Hors Fortron fra Kalhave ved Anette Toft Jensen, som dermed havde en særdeles god dag i Uggerhalne, da hun i formiddag stod med Dagens Bedste 2-års vallak.

Copyright Ridehesten.com
Dagens Bedste Hingsteføl: Kalhave's Future Dream. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Om Kalhave’s Future Dream sagde dommerne: Et hingsteføl af fremragende type, han er ædel, han er højtstillet og storrammet. Det hele vender rigtigt på ham. Han har udtryk, og så har vi set tre særdeles gode gangarter og en travbevægelse til 9.

Yderligere to hingsteføl indløste billet til Eliteskuet:

V-Power var repræsenteret i finalen med fire afkom.

Find fotos fra stævnet, til tilbudspris t.o.m d. 28. Juli her

Se resultater her: DV region 7 Føl, 2-års og eksteriørkåring dressur

 

Ridehestens fotograf har taget billeder på Uggerhalne hele weekenden. Billederne ligger online til tilbudspris på pixiset, som er linket ovenover. De kommer online som sædvandlig, på Ridehesten.com, i starten af den kommende uge

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen