Er sikkerheden god nok?

08-10-2016 12:11

I tirsdags bragte vi en nyhed om den internationale spanske dressurrytter Morgan Barbançon Mestre, der blev slæbt efter sin hest, fordi hendes fod hang fast i stigbøjlen. Men hvordan er reglerne overhovedet indenfor sikkerhedsudstyr i dressur?

Copyright Ridehesten.com
Arkivbillede
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det kan gå grueligt galt, hvis man kommer til at hænge fast i stigbøjlen, når uheldet er ude. Det skete desværre for Morgan Barbançon Mestre i tirsdags, hvilket vi også bragte en nyhed om på Ridehesten.com. Hendes hest skred på det glatte betongulv foran boksene og væltede med hende, hvorefter hesten blev bange og slæbte Morgan 100 meter hen af jorden, fordi hendes fod sad fast i den ene stigbøjle. 

Men hvordan er reglerne for dressurryttere? Springryttere er kendt for at gå op i sikkerhed både i form af sikkerhedsveste og sikkerhedsbøjler, mens det hos dressurrytterne knapt er så udbredt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I følge DRF-reglementet i dressur skal stigbøjlerne være af metal, dog er sikkerhedsstigebøjler tilladt. I den forbindelse skal stigremmene være fastgjort i sikkerhedslåsen på sadlen, og såfremt det ikke anvendes, skal der i stedet anvendes sikkerhedsstigbøjler. I spring reglementet er reglerne ens i forbindelse med stigremme, mens bøjlerne skal slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformnings eller farvemæssige begrænsninger. 

Det betyder i følge reglementet, at det i stor grad er op til rytteren selv at vælge, hvilke bøjler man vil ride med, men er mulighederne for traditionsrige?

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner