Volti-stævne med udtag til EM og VM

17-06-2023 14:16

Trine Askjær-Jørgensen

I sidste weekend var Voltigeklubben Thommysminde vært for et stort voltigeringsstævne, hvor der både var udtagelse til EM og VM samt blev hædret ranglistevindere

Sidste weekend holdt VKT, Voltigeklubben Thommysminde ved Jelling, et flot voltigeringsstævne, hvor der var over 100 startende og besøg fra landets andre voltigeringsklubber.

Der blev vist voltigering på alle niveauer, og i forbindelse med stævnet blev der også afviklet et kæpheste-springstævne.

Stævnet var udtagelsesstævne til dette års europamesterskab og verdensmesterskab i voltigering, som afholdes på Flyinge i Sverige den 23.-31. juli. Dermed havde holdlederne Maria Hess og Maria Frimark taget de "skarpe" briller på for at udtage voltigører, longefører og heste til at repræsentere Danmark.

I år er det en ny og ganske ung trup, som skal afsted til de internationale mesterskaber. Der er nemlig langt flere juniorer end seniorer end tidligere år. Selvom mange af deltagerne er forholdsvis unge, har flere af dem dog allerede været afsted til flere internationale stævner og mesterskaber.

Ved EM skal følgende ekvipager repræsentere Danmark:
(Voltigører/longefører/hest)

Individuel senior 3*:

  • Nanna Trab Christensen / Pia Sørensen / Boston
  • Iben Dines Pedersen / Hanne Haagen Hansen / Kick Off

Hold senior 3*:

  • Skibby senior / Hanne Haagen Hansen / Tophøjs Geleto Lieto

Ved VM skal følgende ekvipager repræsentere Danmark:
(Voltigører/longefører/hest)

Individuel young 2*:

  • Emma Helena Kaps / Lasse Kristiansen / Klintholms Ramstein

Individuel junior 2*:

  • Esther Rasmussen / Maria Rasmussen / Egelund Manhatten
  • Josephine V. S. Nielsen / Hanne Haagen Hansen / Lansiana
  • Wilma Baden Askbo / Allan Laudrup / Hornbæk’s Crixus

Junior Pas-De-Deux 2*

  • Esther Rasmussen og Wilma Baden Asbo / Maria Rasmussen / Egelund Manhatten

Ved stævnet blev også Dansk Ride Forbunds ranglistevindere for 2022 hædret. I voltigering hædres den bedste individuelle senior og det bedste seniorhold. Med flest point i 2022 blev Sheena Bendixen med hesten Ramstein og longefører Lasse Kristensen den bedste individuelle senior, mens BIS med hesten Turbo af Kloster og longefører Maria Rasmussen vandt for hold. 

Det var Jakob Ravnsbo fra DRF's bestyrelse, som overrakt den flotte sølvnål til ranglistevinderne.

/DRF

Copyright Ridehesten.com
Søvlnålen fra DRF. Foto: Lene Devantie
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner