Freja og Maria klar til World Cup

23-12-2022 19:51

Mille Albinus Hjermitslev

VM i Herning skulle have været sidste konkurrence for pas-de-deux parret, Freja Linde og Maria Thinggaard Sørensen, men nu får vi dem alligevel at se ved World Cup finalen i voltigering

Copyright Ridehesten.com
Freja Linde og Maria Thinggaard Sørensen ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I september annoncerede Freja Linde og Maria Thinggaard Sørensen, at de efter fem år stoppede som partnere i voltigerings disciplinen pas-de-deux. Makkerskabet havde blandt andet givet dem en femteplads ved VM i Herning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvad de ikke vidste på daværende tidspunkt var dog, at de allerede havde formået at kvalificere sig til World Cup finalen. Den finder sted i Omaha, USA fra den 4. - 8. april 2023.

Derfor er partnerskabet nu genoptaget for en stund, da de har takket ja til pladsen. De drager mod USA i marts for at træne mod finalen i april. Det skriver Maria Thinggaard Sørensen på Facebook. 

Copyright Ridehesten.com
Fv. Hesten, Qiun af Østerholm, longefører, Nanna Klinge, Maria Thinggaard Sørensen og Freja Linde. Foto: Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner