LIVE: Hannoveranerhingstekåringen

18:08 Donkey Boss-sønnen Daan G. fra danske Helene Geervliet er blevet præmiehingst og solgt for 2 mio. euro til Helgstrand Dressage og tyske Schockemöhle!

Andreas hjælper springsporten frem

09-04-2023 08:43

Annika Knudsen Lorentsen

Efter en utroligt stærk og stabil World Cup-sæson, drysser Andreas Schous enestående resultater sammen med Dark de Lux stjernestøv på resten af den danske springelite. De flotte resultater betyder nemlig, at Danmark nu får mulighed for at være med, der hvor det virkelig gælder fremadrettet. Men det kræver mere end bare held

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou. Foto: FEI
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er mange år siden, Danmark sidst havde en rytter med i World Cup-finalen i springning. Det der gør Andreas’ indsats helt igennem unik, er at vi aldrig tidligere har haft nogen, som har leveret lignende resultater. ”Det er helt outstanding!” siger Bo K. Møller, der er landstræner i springning.

Dansk Ride Forbund har taget inspiration fra det set up, der er omkring eliterytterne i dressur og overført det til springningen. Det betyder, at der blandt andet er ansat en elitesportschef i springning, Annette Mosegaard. Annettes fornemmeste opgave er at koordinere og få sat tingene i system, så vi giver vores atleter de bedst mulige rammer, for at levere det der skal til.

Begrænsningen ligger ikke hos rytterne – behold hestene
Men selv med de bedst mulige rammer og ryttere, kræver det mere end bare lidt held og hårdt arbejde at gøre sig gældende i toppen af springsporten. Formand for Dansk Ride Forbund, Ulf Helgstrand, fortæller:

– Vi må ikke glemme, at en forudsætning for det her er, at der findes topheste. Har vi ikke topheste, kan vi ikke være med på det her niveau. Begrænsningen ligger ikke hos vores ryttere, men i det hestemateriale vi har. Vi skal motivere vores ryttere og hesteejere til at turde sige, at hesten er ikke til salg, før efter f.eks. et EM, VM, OL eller lignende, for nu skal vi altså være med.

Landstræner Bo K. Møller holder med og fortæller: – Man når ikke toppen, hvis man sælger sin bedste hest, hver gang man er halvvejs. Det er bl.a. det Darc de Lux’ ejere ikke har gjort. De har sagt, at ”den her, den beholder vi”. Man bliver først rigtig god, når man kender hesten 100%. Det er en vigtig pointe. Det gælder ikke kun for Andreas.

Andreas’ kraftpræstationer i Omaha kan få stor betydning for resten af springsportens elite:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– De her resultater gør det lettere for os at få invitationer til de helt store stævner, fordi vi har en rytter, som ligger blandt verdenseliten, fortæller Bo K. Møller og fortsætter:

– Her har vi virkelig en verdensstjerne – og det er et krav, når man skal inviteres til de store stævner. Det åbner en masse døre for den danske springelite. Det er en del af mit arbejde at holde de døre åbne og sørge for, at vi fortsat bliver inviteret. Rytterne skal sørge for at levere de gode resultater, og vi skal sørge for at give dem de bedste muligheder for det.

Ulf Helgstrand fortæller: – Vi skal betragte hinanden som medspillere og ikke som konkurrenter. Vi skal begynde at arbejde sammen mod samme målsætninger og sørge for at hjælpe hinanden på vej ved at fungere som en stærk, samlet enhed fremfor enkeltstående individer.

En fokuseret satsning giver pote
– Det er vigtigt, at vi får sat fokus på springsporten, fortæller Ulf.

– Det giver rigtig god mening, at de her resultater kommer i forlængelse af DRF’s satsning på springningen. De her resultater er en gave – en ekstra gave oveni satsningen. Det gør det endnu mere motiverende for alle og viser, at vi kan være med, siger han og afslutter: 

– Det er et spørgsmål om at have det rigtige hestemateriale, set up og en timing, som gør at ekvipagerne optimeres til at præstere. Det er ikke et spørgsmål om at ”ride benene af hesten” op til stævnet, men om at sørge for at ens management og præstation topper, når det virkelig gælder.

/Dansk Ride Forbund

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen