Trine Askjær-Jørgensen
Hos Voltigeklubben Thommysminde (VKT) i Hvejsel ved Jelling blev der i går afholdt voltigeringsstævne med klasser på både D-, C- og B-niveau.
– Vi har haft den skønneste stævnedag hos VKT i Hvejsel. Med dejlig solskin fra en blå himmel summede det af fantastisk stemning, og det var at have volti-familien samlet, siger Lene Devantie fra klubben og fortsætter:
– Hestene var top shinet, udøverne var iført flotte dragter, og de tre dommere sad klar i ridehuset til at se og bedømme en masse flotte Volti-runder.
Der var i alt 95 til start på banen og ifølge Lene mindst lige så mange klappende og heppende tilskuere. Ved præmieoverrækkelse kl. 16 blev der uddelt flotte rosetter fra Charmor.
Nogle af dagens resultater lyder på:
Vinder af Individuel *1 Children blev Sophia Dam Munch med hesten Shariff og longefører Sanne Lorenzen, der fik i alt 6,319 point.
I Individuel *2 Children blev vundet af Josefine Egelund med hesten Crixus og Allan Laudrup som longefører, som fik i alt 6,356 point.
Vinderen af Individuel *1 Junior - Pige blev Katarina Elisabeth Hounsvad også på Crixus og med Allan Laudrup som longefører, der fik i alt 6,218 point.
Individuel *2 Junior - Pige blev vundet af Victoria Ellegaard med Crixus og Allan Laudrup som longefører, som fik i alt 6,767 point.
Vinderen af Individuel *1 Senior - Dame blev Stine Spaanheden med hesten Shariff og longefører Sanne Lorenzen, der fik i alt 6,341 point.
Bedste longeførerkarakter blev tildelt Stephanie Præstgaard med karakteren 9, og den bedste samlede longe/heste bedømmelse gik til Allan Laudrup med er flot tal på: 7,860.
Stævnets start- og resultatlister.
– Vi ser nu frem til næste Volti-stævne i Esbjerg den 17-19 september, runder Lene Devantie af.