– Det gik over al forventning

27-04-2023 12:27

Trine Askjær-Jørgensen

I den forgangne weekend var en lang række danske voltigeringsudøvere til sæsonens første stævne i Grote Brogel, Belgien, hvor det blev til podiepladser, hvilket ingen havde forventet

Copyright Ridehesten.com
Alle de danske voltigeringsudøvere. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske voltigeringsudøvere med deres heste og longeførere fik virkelig vist de danske farver til denne stævnesæsons første stævne i Peer, Belgien.

CVI-stævnet var et udtagelsesstævne for de danske voltigører til Brutto- og Talent-truppen.

– Det blev til podiepladser, hvilket ingen havde forventet hjemmefra, fortæller Lene Devantie fra Voltigeklubben Thommysminde, VKT.

Hun fremhæver særligt VKT's juniorhold, Team Dahlia:
– Det var pigernes første stævne sammen og også på en hest, de kun har trænet på siden februar. De blev ikke spået de store chancer, men kom afsted med håb om en rigtig god oplevelse –- og det fik de: En bronzeplads. Det var SÅ stort.

I modsætning til de tyske og hollandske juniorhold, som tabte deres flyver og mistede balancen, var de danske piger det eneste hold, som viste deres kür lørdag uden at falde af hesten: En flot, sikker og gennemarbejdet kür, som ramte takterne i musikken.

Copyright Ridehesten.com
VKT Team Dahlia med Sheena Bendixen som longefører og hesten Carl. Foto: Privat

Hun fremhæver også Josefine Nielsen fra Skibby Ride- og Voltigeklub, som også brillerede med en flot andenplads.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover det seje juniorhold, som scorede sig en tredjeplads (bronze) på hesten AK's Carelato e. Caretino/ Calato (i daglig tale Carl) med Sheena Bendixen som longefører, så fik følgende VKT-udøvere placeringer:

- Individuel children 2*: Josefine Egelund – 4. plads
- Individuel Senior 1*: Naja Panduro – 1. plads
- Individuel Junior 2*: Wilma Askbo – 6. plads / Julie Christensen 7. plads / Olivia 19. plads
- Induviduel Young 2*: Victoria Ellegaard – 11. plads / Emma Kaps 5. plads 

Alle på hesten Hornbeck's Crixus med Allan Laudrup som longefører.

Copyright Ridehesten.com
Julie, Wilma og Olivia med Allan og Crixus. Foto: Privat

Fra Billund BIS kom Esther Rasmussen og Wilma Askbo på en flot førsteplads i PDD junior 2*. De er også et nyt makker par i denne sæson, og det var deres første stævne sammen. Esther kom også på en flot femteplads i Individuel junior 2* på hesten Egelund Manhattan e. Tiberias/ Mago XX (opdr. Jørgen K. Andersen) og med Maria Rasmussen som longefører.

Copyright Ridehesten.com
PDD Wilma og Esther med Maria og Manhattan. Foto: Privat

Fra Skibby Ride- og Voltigeklub fik Josephine Vedel Nielsen en førsteplads i individuel junior 2*, og Iben Dines Pedersen en niendeplads i individuel senior 3*. Begge på hesten Tophøjs Geleto Lieto e. Charlton Sem ASK/ Come Back II (opdr. Ingelise Hylleborg Petersen) med Hanne Hagen som longefører.

Fra Sjørring voltigeringsklub fik Nanna Trap Christensen en ottendeplads i Individuel senior 3* på hesten Boston med Pia Sørensen som longefører.

– Det har været en fornøjelse at se så flotte præstationer fra den danske trups side. Det er imponerende at se, hvordan de støtter hinanden, når de er ude, og dejligt at se, at dansk voltigering kan følge med i toppen med så ung en trup. Det bliver en spændende sæson, som forhåbentlig slutter med en masse dygtige udøvere til start ved EM og VM i Flyinge til sommer, siger holdlederne Maria Hess og Maria Frimark ifølge DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner