Danske voltigeringsudøvere høster medaljer til NM

11-07-2021 09:21

Christine Krogh Frausing
Skribent

Det er ikke til at tage fejl af, at de danske voltigeringsudøvere er blandt nordens bedste. Udøverene brager derud af med flotte præstationer  ved nordisk mesterskab i Sverige

Copyright Ridehesten.com
Skibby Junior. Foto: Privat / Lene Moresco
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dorthe Ballegaard, der er holdkaptajn for voltigering, glæder sig over de flotte præstationer. De danske udøvere er repræsenteret i næsten alle klasser til voltigeringsstævnet i Flyinge. 

– Søndag bliver en virkelig spændende dag for de danske udøvere, hvor de skal forsvare deres nuværende placeringer. Hvis de klarer det godt står de til høste medaljer i alle klasserne, og endda mere end 1 medalje i nogle af klasserne, fortæller Dorthe Ballegaard. 

Billund Sportsrideklub ligger nummer 1 i NM gruppe voltigering for senior. Longefører er Maria Rasmussen, og hesten hedder Turbo af Kloster. Listen over placeringer i de forskellige klasser er lang, og vi må bare erkende, at de danske udøvere er utroligt dygtige. 

Gruppen fra Skibby ligger også lunt i svinget i gruppe voltigering for senior, på nuværende tidspunkt har gruppen indtaget 3. pladsen. Longefører er Maria Frimark og hestens navn er Lorenzo Bedsted.

Copyright Ridehesten.com
Danske voltigeringsudøvere. Foto: Privat

Det kan godt være, at der er nerver på ude på opvarmningen, men når de danske voltigører, longeførere og heste først løber ind på banen, så viser de gang på gang sikre programmer med høj kvalitet over hele linjen. Hvilket også er at se på resultaterne, siger Dorthe Ballegaard

Skibby, der også har en junior gruppe, ligger ligeledes til at tage medalje ved det nordiske mesterskab. På nuværende tidspunkt rækker det til, at gruppen og deres longefører, Hanne Hansen samt hesten Tophøjs Geleto Lieto, vinder guldet. 

– Flere af udøverene bruger dette stævne til at finpudse formen, inden det går løs ved VM senere på sommeren, fortæller Dorthe Ballegaard.

Coronasituationen har gjort, at der ikke har været mange voltigeringsstævner at tage af, og derfor er dette stævne det første internationale i år. Det er ikke til at se på udøverene, der levere flotte resultater igen og igen.

Følg resultaterne her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner