Camilla Tiefensee Schrøder
De nordiske mesterskaber er reelt de nordisk-baltiske mesterskaber, når der er tale om distance, og de afholdes også på Baltikum, nemlig i den litauske by Kurtuvenai.
Danmark stiller med en enkelt ekvipage i seniormesterskabet på 120 km, nemlig Brita Christensen med Triple A Mariella OX. I ungryttermesterskabet på 80 km starter danske Karoline Kjærgaard på Faccoria OX og Lise Christensen på Triple A Malachai.
Seniormesterskabet (CEI2* 120 km)
Brita Christensen/Triple A Mariella OX
Ungryttermesterskabet (CEIYJ1* 80 km)
Karoline Kjærgaard/Faccoria OX
Lise Christensen/Triple A Malachai
Find info om stævnet HER eller følg det på Facebook.
Ridesportens marathon
Distanceridning er ridesportens marathon, hvor kunsten er at komme først i mål i klasserne på fri tid (alle klasser på mere end 36 km/LB) og ramme en idealtid i de kortere klasser. For alle klasser gælder mottoet ”At fuldføre er at vinde”, og det gælder om at komme i mål med en hest, der er frisk til endnu en distance.
Konkurrencen foregår ved at gennemride en afmærket rute gennem terrænet. Ridtet overvåges af erfarne dyrlæger, som sikrer, at hestene ikke overbelastes. Hestene kontrolleres før, under og efter ridtet, og de må ikke have for høj puls, være halte eller vise tegn på overanstrengelse.