Vintertid er dækkentid

31-10-2017 13:00

Vinteren har meldt sig i kalenderen, og det er altid de samme spørgsmål, der dukker op i stalden. Hvilket dækken skal jeg bruge? og hvornår?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der findes et utal af dækkener på markedet. Alt fra regndækken, overgangsdækken, sommerdækken, stalddækken til vinterdækken. For manges vedkommende er ét dækken ikke nok, eftersom du skifter dækken i takt med, at temperaturen falder og stiger. 

Når du skal finde din hests dækkenstørrelse, er det hestens længde, der spiller den afgørende rolle. Du finder den korrekte dækkenstørrelse ved at måle hesten fra foran hestens mankestykke til halen. Dette mål vil typisk være mindre end hestens stangmål.

Tilpasning af dækkenet
Et korrekt tilpasset dækken ligger fremme over manken, og den bagerste krydsgjord skal ligge foran hoftebenet. Nogle dækkenmærker har et særligt V-system omkring hestens mankestykke. Derved opnås, at dækkenet ikke generer ved at trykke på hestens mankestykke. Krydsgjorde og benstropper skal selvfølgelig være så stramme, at hesten ikke kan få viklet benene ind i dem og derved skade sig selv. Samtidig skal krydsgjorde og benstropper ikke være så stramme, at de kan gnave sig ind i huden. Det kan man undgå ved at vikle benstropperne en enkelt gang rundt om hinanden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Men hvilket dækken har du brug for? Er det et dækken til de regnfulde dage? Er det et dækken som kan bruges i al slags vejr? Eller et dækken som kan varme hesten efter en våd ridetur og hurtigt gøre den tør igen?

Har du brug for en guide, som kan hjælpe dig med at finde vej i dækkenjunglen? Find decemberudgaven af magasinet Ridehesten fra 2016 frem. Her findes der bl.a. gode råd om materialevalg, denier og åndbarhed.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner