Thomas Bisgaard
I begyndelsen af oktober var Horse House i Rødovre vært for en temaaften om klipning af hesten og brug af dækkener. Til at holde foredraget havde Horse House inviteret Per Isaksen fra Dan Rider, som både leverer dækner og klippemaskiner til en lang række danske rideudstyrsbutikker. Per Isaksen gav tilhørerne en række særdeles brugbare tips og guidelines, baseret både på hans professionelle erfaringer, samt hans erfaringer som hesteejer og konkurrencerytter på hobbyplan. Valg af klippemaskine Før du køber en klippemaskine er det vigtigt at overveje hvilken type maskine du har brug for. - Hvor mange heste skal klippes - Hvor meget tid er der til at klippe - Din egen styrke - Mere end én maskine - Vedligeholdelse Klippemaskinerne kan typisk deles op i batteridrevne, lette og fleksible, hurtige og tunge. De batteridrevne klippemaskiner er rimeligt lydløse, og giver der mulighed for at klippe hvor som helst, og de kan klippe både på kroppen og de vanskelige steder i hovedet og på benene. De er også forholdsvis dyre, klipper ikke særlig hurtigt og har ofte en relativ kort holdbarhed. Batteriet skal typisk udskiftes hvert 3. år. Det kan dog forlænges med optimal vedligeholdelse og korrekt opladning af batteriet. De lette og fleksible maskiner er de billigste. Klippevinklen er god, så man både kan klippe krop, hoved og ben. De vejer ikke så meget, og er derfor nemme at håndtere og udmatter ikke ”klippearmen”. Skærene er samlet fra fabrikken, så der ikke er skruer, som skal stilles på. De er lydsvage fordi motoren ikke er så kraftig. Derfor er klippetiden pr hest ifølge Per Isaksen også ca. 45 min. længere end ved de kraftige klippemaskiner. De hurtige og tunge maskiner klipper gennem alt. De kraftige motorer afgiver en del støj, og klippevinklen er udmærket til at klippe kroppen, men de er svære at bruge på svært tilgængelige steder som hoved og ben. Man kan hurtigt klippe en hest, men får det bedste resultat, hvis man har to maskiner, hvor den ene er god til hoved og ben. Tips til klipningen Hvilken type klipning man vælger, er afhængig af hvor meget vinterpels hesten har sat, hvor meget den rides og hvor meget den går på fold. Vælger man at klippe hele hesten er der dog ifølge Per Isaksen ingen grund til at lade håret stå i sadellejet. Er sadel og underlag i orden har det ingen praktisk betydning for hesten. Tværtimod kan der let samle sig skidt og snavs, og området risikerer at være vådt i lang tid efter at sadlen er taget af. Før klipningen påbegyndes er det vigtigt at forberede sig. En nervøs hest skal evt. vænnes til lyden af klippemaskinen. En nylonstrømpe med en stor tot vat puttet i hestens ører, virker effektivt som lyddæmper. Nylonstrømpen holder sammen på vattet. Uden strømpen er det svært at få alt vattet ud af øret igen. Hesten skal vaskes ren før klipningen. Snavs i pelsen sløver skæret væsentligt hurtigere end hvis pelsen er ren. Har man valgt at klippe i facon, får man det bedste resultat, hvis faconen først tegnes op med markeringskridt, som kan købes i trælasten. Klippemaskinen skal være i orden og velsmurt, og det ekstra sæt skær skal være klar til brug. Der findes ikke noget værre end en hest der næsten er klippet færdig, når skæret ikke kan klippe mere! Begynd på skulderen Når du begynder at klippe, bør du starte på skulderpartiet, så du selv er i rimelig sikkerhed for hestens eventuelle reaktioner. Samtidig skal man huske altid at klippe mod hårene. Klipper man med hårene er der risiko for, at der kommer hår ind mellem skærene, og det kan lige præcis skille skærene så meget, at de ikke klipper men i stedet glider gennem pelsen. Husk olien! Den typiske grund til, at klipningen bliver grim og maskinen ikke vil klippe er mangel på olie. Skæret skal have olie hvert 3.-5. minut, ellers bliver det lynhurtigt sløvt. Skæret skal selvfølgelig også børstes af med jævne mellemrum, og både over- og underskæret skal børstes ovenfra – altså på den side, der ikke vender mod det andet skær. Hvilket dækken Et dækken med ”indbygget” hals kan Per Isaksen ikke anbefale. Dan Rider er stoppet med at forhandle hel-dækner, fordi de ikke fungerer. I stedet anbefaler Per Isaksen at bruge en løs hals når det er nødvendigt, primært i stævnestalde når det er frostvejr. Derudover er der en række vigtige detaljer som har betydning for dæknets funktion: Pasformen skal være i orden. Vandtætte dækner kan se lidt mærkelige ud i pasformen, men det er fordi der ikke må være en syning langs ryggen, og så kan dæknet ikke faconsys. Skulderslids er et must. Frontlukningen skal være med clipslukning, gjordene skal være med sikre spænder, som ikke går løs og benstropperne bør være forsynet med clips i begge ender. Clipslukningerne er ikke så holdbare, og det sikrer at de går i stykker, hvis hesten får benet i stroppen ved et uheld. Er fæstningen af benstropperne for holdbare risikerer man at ødelægge hele dæknet, hestens ben eller begge, hvis uheldet er ude – og så er det billigere bare at købe nogle nye benstropper. Per Isaksen anbefaler, at benstropperne IKKE krydses. Benstropperne skal holde dæknet på plads over hesten og når den f.eks. rejser sig, skal inderlårets tryk i benstroppen trække dæknet på plads. Den funktion går tabt hvis stropperne er krydset mellem bagbenene. Endelig bør haleklappen være forsynet med slids så halen kan bevæges frit og sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på yderstof og for. Spænd ikke for hårdt Når hesten rejser sig, er bugspændningen så kraftig, at for stramme gjorde risikerer at rykke dæknet i stykker. Derfor skal der altid være en håndsbredde mellem gjord og bug. Ligeledes skal der mellem bagbensstropper og inderlår være en håndsbredde, så stropperne ikke gnaver og generer, men samtidig bevarer evnen til at holde dæknet på plads. Mindst to dækner Det er mest optimalt, hvis hesten har flere dækner, så hvert dækken har mulighed for at tørre – især udedæknet. Det kan ofte være nærmest umuligt, hvis man har hesten opstaldet på fx en rideskole, men som udgangspunkt bør hesten have et udedækken og et stalddækken. Det kan ikke anbefales at kombinerer flere dækner på samme tid. Lægges et tæppe eller et andet dækken f.eks. under et vinterdækken, så mister vinterdæknet en stor del af funktionaliteten. Åndbarheden reduceres med risiko for kondens og våd hest. Foret risikere at blive klemt, så en del af isoleringseffekten mistes. Man kan dog evt. lægge et åndbart regndækken over et vinterdækken. Dækkenvedligehold Både udedækner og stalddækner bør tages af hver dag og tørres. Åndbarheden er afhængig af, hvor rent dæknet er. Fugten skal kunne trænge ud gennem stoffet, men et åndbart dækken må aldrig børstes, fordi det presser sandkornene ind i stoffibrene. Et mudret dækken kan enten spules (ingen svamp), hvis mudret stadig er vådt - eller rystes rent hvis mudderet er tørret. Dæknet skal tørres i et opvarmet rum, eller evt. et tørreskab. Vask Almindelige vaskemidler nedsætter åndbarheden med op til 40% ved de 5 første vaske. Derfor skal man altid vaske åndbare dækner i et vaskemiddel, der er beregnet til åndbare tekstiler. Vandtæthed går ikke tabt ved vask. Imprægneringen som sikre åndbarheden skal genetableres efter 5-6 vaske. Når dæknet imprægneres skal det først vaskes, og derefter skal imprægneringen tilsættes i en skylning. De fleste dækner kan godt tørretumbles, men både vaskemaskine og tørretumbler skal være store nok til at kunne klare dæknet – ellers risikeres dårlig vask, skade på dækken og en ødelagt maskine. Læs mere i Ridehesten 11/07 fra side 118
