Thomas Bach Jensen
– Når jeg vælger at reagere på de klip og udtalelser, vi ser i udsendelserne, så reagerer jeg ikke for at beskytte Helgstand, men for at beskytte vores sport, indleder berider Hasse Hoffmann og fortsætter: – Det, vi ser på tv, er dårlig ridning. Det er primitivt og ridning i afmagt, men det er ikke kendetegnende for alle de mange tusind ryttere, som arbejder på at uddanne deres hest til et langt og godt liv som ridehest.
– Der er ingen, som har redet i mange år, der kan se sig fri for på et eller andet tidspunkt at have gjort noget i træningen af hestene, som ikke er i orden, men det skal først og fremmest behandles inde i rytterens eget hoved. Man skal gennemtænke situationen og lære af den, så man ikke gentager sine fejl. Vi lærer alle hele livet, hvis vi er åbne og reflekterende, og det bør ryttere være, siger han og fortsætter:
– Når der er så mange ryttere, som træner sammen, som vi ser det hos Helgstrand, bør der også være justits rytterne imellem. Hvis en af rytterne ikke selv er i stand til at vurdere, at man ikke længere er i færd med at opbygge hesten, men i stedet for nedbryder den og derfor ikke længere er på rette vej, må andre, erfarne ryttere sige fra, og det er det, der åbenbart mangler i den ridehal, hvorfra vi ser klip i udsendelsen.
– Der er også mænd, som slår deres koner, men det betyder ikke, at alle mænd mishandler kvinder. Der er ryttere, som ikke er i stand til at uddanne heste på en måde, så hesten får styrke både fysisk og psykisk til at bære rytter og dermed har en lang holdbarhed som ridehest. Det er ikke de få, som skal sætte dagsordenen for de mange. Men når vi nu er i gang med at diskutere ridning og uddannelse af heste, så er det bestemt også på sin plads at diskutere, om det, dommerne belønner i dag, nu også er det, som harmonerer med den klassiske ridning, og det, vi egentlig allerhelst vil se: Heste, som går med spændstighed og ikke med spændthed.