Kürten fortsat i dopingsag

08-11-2007 12:27
Den irske springrytter Jessica Kürten har indtil mandag den 12. november til at forelægge FEI en forklaring på, hvordan det er muligt, at et forbudt stof var at finde i hendes hest.
Copyright Ridehesten.com

Stikprøver af den dopingtest, som Jessica Kürtens hest Castle Forbes Maike fik foretaget ved stævnet i La Baule, Frankrig, i maj måned, har vist sig positive med det anti-inflammatoriske stof Etoricoxib. Stoffet er forholdsvist ukendt indenfor hesteverdenen og anses nærmere som medicin end en dopingsubstans. Ikke desto mindre anses tilstedeværelsen af Etoricoxib i hestens blod som en mindre overtrædelse af det internationale rideforbund FEI’s reglement. "Det er simpelthen en standardprocedure," siger en talsmand for FEI og tilføjer "Hun har anmodet om en længere deadline men vi har fastholdt den 12. november. Vi gør vores bedste for ikke at trække sagen i langdrag." Hvis Jessica Kürten accepter anklagen, kommer hun til at betale en bøde på CHF750 (dkk 3.370) og tilbagebetale sine præmiepenge fra stævnet på €22,000 (dkk 164.000). Den kendte springrytter insisterer på, at hendes hest ikke er blevet medicinsk behandlet og at hun vil have sit sag for FEI domstolen. Desuden har rytteren offentligt beskyldt FEI for at have forkludret sagen. Har Jessica Kürten ikke indgivet forklaring inden den 12. november, om hvordan det forbudte stof på nogen måde kunne komme i hesten Castle Forbes Maikes system, vil der blive afsat tid for domstolen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner