Viegård-sag overdrages til anklagemyndigheden

05-01-2024 13:55

Mille Albinus Hjermitslev

Efterforskningen af en række dyrevelfærdssager på Viegård Stutteri bliver nu overdraget til anklagemyndigheden. Sådan skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelse

Copyright Ridehesten.com
Politiet til stede ved Viegård Stutteri, da der blev fundet nedgravede heste. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Politiet har igennem 2023 efterforsket forholdene på det omstridte Viegård Stutteri, og nu sættes et foreløbigt punktum i sagen. Sagerne om overtrædelse af dyrevelfærdsloven overdrages til anklagemyndigheden. 

Det er ingen hemmelighed, at Stutteri Viegård har haft stor bevågenhed i offentligheden, og det er også nogle sager, som vi har haft stort fokus på i politiet.

Jeg er tilfreds med, at vi er kommet så langt med efterforskningen, at sagerne kan sendes videre til anklagemyndigheden, udtaler leder af lokalpolitiet i Viborg, vicepolitiinspektør Henrik Glintborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det fremgår hertil af pressemeddelsen, at myndighederne følger op med uanmeldte kontrolbesøg, så længe det er relevant. 

– Det er et omfattende sagsmateriale, der nu lander i anklagemyndigheden, og det er en stor opgave, vi tager fat på. Men det er samtidigt en sag, vi også i anklagemyndigheden prioriterer højt, siger advokaturchef Mette Møller fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner