Intet EM for Whitakers Argento

31-07-2015 09:58

John Whitakers 13-årige Arko III-søn Argento ser ud til at være i sit livs form, og alligevel bliver sæsonens højdepunkt, EM i Aachen, uden netop ham 

Copyright Ridehesten.com
John Whitaker og Argento på en bane, hvor hingsten befandt sig rigtig godt, nemlig ved JBK Horse Shows 2012.

På hjemlig grund blev Argento med John Whitaker i sadlen nummer to ved lørdagens afdeling af Longines Global Champions Tour i London, og det er langt fra den eneste triumf, den 13-årige springhest har fejret denne sæson.

Det til trods har John Whitaker besluttet sig for ikke at tage hingsten med til EM i Aachen i august, og han begrunder beslutningen med, at Argento ”ikke nødvendigvis er en hest til græs” og at Aachen ikker er ”ideelle betingelser for Argento”. Hingsten fungerer efter sigende bedst på sand og på mindre stadiums.

Således er briterne nu uden to af deres topspringheste inden EM, da Scott Brash allerede har offentliggjort, at heller ikke Hello Sanctos kommer til Aachen. EM i Aachen er ellers af stor betydning for briterne, da det er sidste chance for de forsvarende mestre at kvalificere sig til OL i Rio de Janiero 2016.

Kilde: St. Georg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner