Vær med til at øge viden om hestes velfærd

19-07-2013 06:57

Signe Wiese

Veterinærstuderende Sofia Wiberg fra Københavns Universitet er i gang med sit afsluttende specialeprojekt, der handler om velfærd hos danske heste i relation til adfærd, træningsmetoder og udstyr. Hjælp Sofia med det spændende projekt, og brug 5 minutter på at besvare et spørgeskema

Copyright Ridehesten.com
Nogle af spørgsmålene i spørgeskemaet handler bl.a. om hvordan du roser din hest. (modelfoto)

Sofia Wibergs specialeprojekt bliver til og gennemført i samarbejde med Björn Forkman, professor i etologi fra Københavns Universitet og Janne Winther Christensen, forsker fra Aarhus Universitet. Slutresultatet bliver offentliggjort i form af en rapport og et forsvar, som enhver har adgang til at overvære.

I forbindelse med projektet bliver der lavet undersøgelser, der blandt andet indeholder en spørgeskemaundersøgelse som henvender sig til hesteejere over hele landet. I spørgeskemæt skal du bl.a. svare på spørgsmål om hvilket udstyr du bruger ved ridning, hvilke træningsmetoder du anvender og hvordan dit forhold er til din hest. Det tager blot få minutter at besvare og det hele er selvfølgelig anonymt.

Link til undersøgelsen finder du HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner