Forfangenhed: Vær OBS på græs-tilvænningen

05-05-2012 09:03

Maja Golles

Maj måned bebuder for alvor sommerens komme. Årets første føl springer rundt på marken, hestene smider vinterpelsen og græsset grønnes og vokser. Men forår og sommer er også sæson for forfangenhed – en af de lidelser, alle hestefolk frygter
Copyright Ridehesten.com
Det er især i foråret, når hestene kommer på marker med frisk græs efter en lang vinter med tørt stråfoder, at der ses mange tilfælde af forfangenhed. (Foto: Ridehesten.com)

Når heste og ponyer bliver forfangne i forårsmånederne skyldes det som oftest, at de er kommet på fold efter en lang vinter, og uden den store tilvænning har indtaget for store mængder græs. Forfangenhed er en hovlidelse, der er særdeles smertefuld for hesten. Lidelsen skyldes ændringer og betændelse i blodkarrene omkring hoven. Heste, der én gang har været forfangne, vil være disponeret for at blive det igen, og tit ser man at lidelsen bliver kronisk, når hesten først er ovre den akutte fase. Ved den mindste mistanke om forfangenhed bør dyrlægen straks tilkaldes, og hesten skal på stald, hvis den går ude. Se et par gode forholdsregler i infoboksen til højre - og læs mere uddybende om gode råd til at undgå forfangenhed i magasinet Ridehestens majnummer.

Info

Tommelfingerregler:
• Hold hesten slank og i god form
• Ved mistanke om forfangenhed: Tilkald straks dyrlæge og beslagsmed
• Ved akut forfangenhed: Nedkøl ben og hove, og stil hesten på blødt underlag
• Væn hesten gradvist til nyt foder
• Luk hesten på græs om formiddagen, hvis den har forfangenhedstendenser
• Pas på græssets sukkerindhold efter kolde nætter
• Sørg for god markpleje

Læs meget mere i magasinet Ridehestens majnummer, der i et tema tager fat på emnet forår, markpleje og foderskifte. Få også mere viden om forfangenhed og korrekt pleje i bogen ”Hovpleje”, der kan bestilles i webshoppen på Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner