Det er ikke kun muk, du skal være obs på i vådt vejr

24-10-2021 10:23

Trine Askjær-Jørgensen

Efteråret er ankommet, og med regn og fugt følger ikke kun muk men også dermatofilose. Agria Dyreforsikrings dyrlæge, Jon Vedding, fortæller dig her, hvad hudsygdommen, dermatofilose, er for en størrelse, og hvordan du bedst passer på din hest i det våde vejr

Copyright Ridehesten.com
Om efteråret og vinteren står hestene ofte på våde folde i mange timer, derfor skal du som ejer være opmærksom på at få tørret hesten ordentligt, når den kommer ind, så du undgår dermatofilose og muk. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

En plage i vådt vejr - men forebyggelse er mulig!

Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.

Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr 

Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge, Jon Vedding:

– Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittet. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.

Symptomer på dermatofilose og muk

Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed. 

Sådan behandles sygdommene

Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding: – Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.

Copyright Ridehesten.com
Et led i behandlingen af dermatofilose er at barbere hårene af i det angrebne område. Foto: Ridehesten.com/Jens Mathiasen

For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding: – Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.

Sådan forebygger du dermatofilose og muk

Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt, at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er ren og tør.

På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt. 

– Til sidst er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats, forklarer Jon Vedding.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing