Online katalog til hannoveranerhingstekåringen

03-10-2018 11:21
Avl

Kataloget til en af efterårets første hingstekåringer findes nu online. Det er hannoveranerforbundets kåring i Verden med over 100 katalognumre alene i dressurkollektionen

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 94.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når hannoveranerhingstekåringen afvikles over dagene 25.-27. oktober 2018 vil der i kollektionen af dressurhingste være muligt at se nogle af de første sønner efter hingste som Bon Coeur, Le Vivaldi, Morricone og Blue Hors St. Schufro samt andre yngre hingste som Bernay, Livaldon, Veneno og Vilancio.

Også danskrelaterede hingste som Franklin, Fürstenball og Fürsten-Look har afkom med i kollektionen. Danske hingstestationer som Helgstrand Dressage og Blue Hors ApS stiller også hingste til kåringen i Verden.

Online katalog til dressurhingstekollektionen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kollektionen af springhingste omfatter en søn af danskejede Favorit Ask, og ellers er Cornet Obolensky den mest fremtrædende hingst som far til tre hingstekandidater, farfar til to og morfar til en blandt kollektionens 31 hingste.

Online katalog til springhingstekollektionen.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner