Hannoveranerhingstekåring i gang

01-12-2023 15:45
Avl

Den tyske hannoveranerhingstekåring, der byder på en kollektion på 46 unghingste, er netop i disse dage under afvikling i Verden

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som bekendt er den tyske hannoveranerhingstekåring blevet disciplinopdelt således, at kåring og auktion af dressurhingste fandt sted den 2. - 4. november, mens kåring og auktion af springhingste finder sted i dagene den 30. november - 2. december på forbundets højborg i Verden.

Kollektionen på 46 springhingste tæller bl.a. tre sønner af Cornet's Edition og Aganix du Seigneur Z og to sønner af hingste som fuldblodshingsten Asagao xx, Chacoon Blue og Colman.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I kollektionen er en 4-års og to 3-års hingste udover de øvrige hingste på 2½ år. Seks af hinstene fremstilles udelukkende til kåring og ikke på auktion.

Mens der i dag har været fremvisning på fast bund, er der i morgen løsspringning og løsvisning af hingstene efterfulgt af kåring og præmiering, inden der senere på lørdagen er show og derefter auktion.

Find kollektionen her og tidsplanen her.  Følg hingstekåringen live på ClipMyHorse.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen