Thomas Bach Jensen
Efter godt 3½ år som formand i det tyske hannoveranerforbund er Hans-Henning von der Decken fratrådt sin post, og det hedder sig i en skrivelse fra forbundet, at formanden har valgt at trække sig og i et møde med medarbejderne på hovedkontoret bad han om forståelse for sin beslutning.
Forbundet ønsker at hylde Von der Decken for arbejdet i strukturudvalget, der har skabt rammen for den fremtidige foreningsstruktur.
Den tyske hesteportal St. Georg beretter, at det med sikkerhed er Hans-Henning von der Deckens usande udtalelser i sagen omkring hingsten Dario, der har ført til opsigelsen.
I det helt nye nummer af magasinet Ridehesten kan du læse om, hvordan præmiehingsten Dario, der blev købt på hannoveranerforbundets auktion, blev omdrejningspunktet i en tvist mellem den norske køber EquiStallion v/ Kristin G. Andreasen og hannoveranerforbundet, dat det viste sig, at hingsten lider af staldkrampe, hvilket Von der Decken var bevist om, men udtalte sig usandt om.
Afgørelsen på sagen om Dario endte med, at EquiStallion vandt sagen ved voldgiften i Aarhus, og her lød kendelsen, at forbundet skal betale køber den aftalte købsum for hingsten samt købers sagsomkostninger. Læst meget mere i magasinet Ridehesten.