Astrid Ø. Sørensen
På denne tid af året bliver foldene fugtige og nogle steder mudrede, og det skaber optimale betingelser for, at hesten får sygdomme som muk og dermatofilose.
Hvad er muk og dermatofilose?
Muk viser sig som sårskorper i kodebøjningen, mens dermatofilose er sår og små hævelser på kroppen. Begge tilstande kan skyldes bakterien dermatophilosis congolensis, men muk kan også opstå som følge af andre faktorer, såsom svampe eller mider. Et kendetegn ved dermatofilose er, at hårene klumper sig sammen i små, pensellignende totter. Når man trækker i totterne, falder de let af og efterlader en lyserød overflade med små dråber.
– De forskellige former for hudeksem opstår, fordi den beskyttende barriere, som hestens hud naturligt danner, ødelægges af den konstante fugt. Det er et problem, da denne beskyttende barriere fungerer som et beskyttende lag mod uønskede mikroorganismer. Den fugtskadede hud er derfor mere modtagelig overfor bakterieangreb, forklarede dyrlæge Jon Vedding tidligere til Ridehesten og sagde:
– Det gælder også våde ben i et bakteriefyldt miljø, som fx mudrede folde. Det giver hudeksemen gunstige betingelser for at få fat. Det er også derfor, at hesten ofte får muk, når de opholder sig længe og ofte på mudrede folde.
Ofte kan man selv behandle muk. Det vigtigste er generelt at holde benene rene og tørre, men følgende fremgangsmåde kan være god at følge, hvis man ønsker at få bugt med muk:
• Vask med desinficerende og svampedræbende sæbe, f.eks Hibiscrub, Mediscrub eller Klorhexidin shampoo (4%), og blød sårskorperne op, så de løsner sig, mens du vasker hesten. Bakterierne sidder under såret, og derfor er det vigtigt, at sårskorperne kommer af, så du kan vaske selve såret.
• Skyl omhyggeligt al sæbe af, gerne med lunkent vand. Hvis skorperne sidder godt fast, kan de smøres med f.eks. Helosan eller lignende en halv time før, du vasker benet.
• Tør forsigtigt men grundigt med noget blødt og rent materiale, f.eks. et rent håndklæde. Det er vigtigt, at benet bliver så tørt som muligt.
• Smør den tørre kodebøjning ind i blødgørende salve, f.eks. vaseline med salicylsyre (fås på apoteket) eller zinksalve.
Muk kan med tiden udvikle sig til et større problem, hvis det ikke bliver behandlet rigtigt: Hesten kan i slemme tilfælde blive halt, og hvis der går for lang tid, kan hesten få lymfangitis. Hvis du ikke ser en tydelig forbedring efter at have behandlet hesten i en uges tid, kan det være særdeles god ide at kontakte dyrlægen.
I mange tilfælde kan man også gøre en forebyggende indsats, så hesten ikke får muk og dermatofilose:
• Hold hesten tør og ren
• Gør det til en vane at kigge efter sår, særligt i kodebøjningen, når du alligevel børster hesten i hverdagen
• Del ikke strigler og børster med andre og hold dem rene
• Sørg for, at hesten er helt tør, inden du evt. giver den dækken på
• Når folden er meget mudret, skal du være ekstra opmærksom på tegn på muk
• Om vinteren skal du være særligt opmærksom på at få skyllet og tørret hestens ben
Kilde: Magasinet Ridehesten samt Ridehesten.com.
