Direkte fra stald til kontor – sådan!

09-01-2015 13:59

Britiske Horse and Hound kommer med ni bud på, hvad der kan hjælpe dig til at komme bedst muligt direkte fra mudder og hestehår til elegant at matche dine kollegaer på kontoret

Copyright Ridehesten.com
Foto: shutterstock

1. En god neglebørste
Beskidte negle – nej, ikke engang gode handsker kan beskytte dig mod disse. En virkeligt solid neglelak i en mørk farve kan måske skjule det meste, men en bedre metode er nok at have en god neglebørste i nærheden.

2. Blegemiddel
Mørke mærker i hudfolderne på fingrene og på siderne af neglene kan selv omhyggelig håndvask ikke altid komme tiol livs, så der må skrappere midler til.

3. Rigelige mængder håndcreme
Efter den omgang har hænderne brug for en god omgang kærlig fugtpleje.

4. Tørshampoo
Hvis tiden ikke er til at køre hjem og hoppe ind under bruseren, så er tørshampoo din bedste ven. Det kan klare både fladt ridehjelmshår og lugten af hest.

5. Ansigtsservietter
Vær forberedt på at kunne fjerne ethvert tegn på hestesavl eller sved fra huden i ansigt og på arme.

6. Ansigtscreme og læbepomade
Både varm og koldt vejr kan få huden til at tørre ud, så lidt ekstra pleje og beskyttelse er på sin plads.

7. Antihistaminer
Nogle ryttere er faktisk let allergiske over for heste, og overlever på smertestillende og antihistamin, for at kompensere for kroppens reaktioner på omgangen med hestene.

8. Strømpebukser
Bare ben dækket af uforklarlige blå mærker giver måske ikke det bedste indtryk, men kan let dækkes til.

9. Vatpinde
Bare fordi mudder, støv og hestehår også kan finde vej til ørerne.

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner