Topplacering til Søren Møller Rohde

24-06-2023 20:54

CHIO Rotterdam: Søren Møller Rohde havde i dag en super tur i 150 cm på Action Man Ask Z, hvor de med en fejlfri omspringning endte på en femteplads ved det femstjernede stævne i Rotterdam

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde og Action Man Ask Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Tre danske ryttere var i dag ilden i Rotterdam, hvor der skulle rides en femstjernet 150 cm med omspringning. Blandt de tre var Søren Møller Rohde og Action Man Ask Z e. Action-breaker/Calvados Z den eneste fejlfri danske ekvipage og det betød omspringning for parret. 

15 ryttere ud af 37 startende havde formået at ride fejlfrit i hovedrunden, men en del af de 15 ryttere måtte indkassere en eller flere fejl i omspringningen. Søren og Action Man red på banen som den sidste ekvipage og den velspringende avlshingst sprang let og ubesværet under Søren som med endnu en fejlfri runde placerede sig nummer fem i tiden 35,82 sekunder.

Både Kasper H. Hansen på Otis Blue Ac/wb e. Jaguar Van Paemel/Numero Uno og Zascha Nygaard AndreasenJelvinia MB var til start i samme klasse. En enkelt ærgerlig bom og en tidsfejl afholdt Kasper og Otis Blue for også at deltage i omspringningen.

I morgen er Kasper H. Hansen på Katrinelund Satisfaction e. Sandro’s Adel/Crelido og Caroline Rehoff Pedersen på Calvin e. Castelan/Colman til start i Longines Grand Prix of Rotterdam 160 cm.

Klassens resultat.

Stævnet start - og resultatlister. 

Hør herunder Søren sætte lidt ord på dagens præstation med Action Man Ask Z

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner