Annika Knudsen Lorentsen
Jennifer Pedersen er i denne uge til start ved det internationale julestævne i Lier, Belgien, og hun startede stævnet ud med succes i går.
Her red hun den velspringende 14-årige Didam 2 e. Cardento 933/ Guidam fejlfrit rundt i 145 cm-klassen, og det sikrede ekvipagen en placering som nr. 12. Jennifer og Didam har igennem en årrække turneret rundt til internationale stævner, og de er flere gange blevet placeret i 145 cm-klasser.
Klassen i går blev vundet af belgiske Yana Jansegers, mens der ligeledes var topryttere som Gilles Thomas, Thibeau Spits og Michael Duffy til start i klassen.
I dag kommer Jennifer blandt andet til start i en 140 cm-klasse.