Hvad bør hesten spise?

22-01-2017 08:10

Hesteejere anvender ofte store summer i bestræbelserne på at fodre deres heste så korrekt som muligt, og mange søger efter at opnå så meget viden som muligt for at sikre hesten de bedste vilkår

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den praktiske fodring og ernæring af hesten bygger på en blanding af faglig viden, erfaring og tradition. Der mangler dog stadig meget viden inden for ernæringsområdet, især inden for det som kaldes kritiske perioder, dvs. omkring foling, fravænning af fæl, i forbindelse med hård træning og under restitution efter skader.

Seniorforsker Søren Krogh Jensen er agronom, ph.d. og har altid forsket i husdyrenes ernæring i mere end 25 år. En stor del af Sørens forskning omhandler behovet, funktionen og samspillet mellem vitaminer, fedt, fedtsyrer og antioxidanter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vitamin E til drægtige hopper påvirker føllenes immunstatus
Føl fødes med et meget lavt indhold af de fedtopløselige vitaminer, herunder E-vitamin i kroppen og helt uden antistoffer, og er helt afhængige af en tilstrækkelig tilførsel med den første råmælk fra hoppen. Det er derfor vigtigt at sikre optimale forhold for maksimal produktion og overførsel af antistoffer og fedtopløselige vitaminer til råmælken, sådan at føllene hurtigst muligt opnår en høj immunstatus. Groft sagt så har et føl 3 timer til at sikre sig de antistoffer der skal holde føllet raske de første 3 mdr. Under naturlige forhold indtager hestene den største del af deres E-vitamin med græsset, især de friske nye bladrige skud er rige på E-vitamin. En højdrægtig hoppe på 500 kg. som udelukkende lever af frisk forårsgræs kan derfor have et dagligt indtag på 1200-1500 mg.( svarende til 1800-2500 mg. syntetisk E-vitamin). Forsøget med E-vitamin til drægtige hopper viste, at et tilskud af naturligt E-vitamin øgede hoppernes produktion af antistoffer og øgede overførslen af E-vitamin til både råmælk og almindelig mælk, og tilsvarende blev både føllets antistoffer-og E-vitaminstatus forbedret.

Hvis du vil vide mere om fodring, fremtidig forskning og bl.a. D-vitamins betydning for heste, så find augustmåneds forskerprofil frem i magasinet Ridehesten 2016
Ligger du ikke inde med bladet, kan artiklen findes i vores online magasin, hvor man kan finde artikler helt tilbage fra 2006. Læs mere HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner