Tandsmerter kan være årsag til adfærdsproblemer

26-12-2020 12:36

Merete Haahr

Nogle adfærdsproblemer hos heste kan have forbindelse til tandsmerter, noget som desværre ofte ikke bliver opdaget af ejerne. Det har forskere fra Finland undersøgt nærmere

Copyright Ridehesten.com
Tandsmerter kan være årsag til adfærdsændringer hos hesten. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Infektioner i tandrødderne er forholdsvis almindeligt, og det er en hyppig årsag til at heste får fjernet en tand. Forsker Jaana Pehkonen, fra universitetet i Helsinki har sammen med Dr. Leena Karmab og Marja Reakollioc interviewet 47 hesteejere, hvis heste har fået fjernet en tand.

Hestene ændrede adfærd efter tandudtrækning
Ejerne besvarede 23 spørgsmål der havde noget at gøre med hestenes adfærd når de blev fodret, og når de blev redet, samt deres almindelige adfærd, både før og efter tandudtrækningen. Før tanden var fjernet, observerede flere af ejerne en social tilbagetrukkenhed, besvær med at spise, og undgåelse af biddet. De observerede også rysten med hovedet, modstand mod at få hovedtøj på, og nogle af hestene udviste endda aggression. De adfærdstegn der oftest blev set som værende i sammenhæng med tandpine havde forbindelse til det at spise og drikke, og det blev oftest rapporteret af hesteejerne. 

Tandudtrækningen hjalp hesten til bedre fordøjelse
Halvdelen af hestene tog på i vægt efter, at tanden var blevet trukket ud, og de samme heste havde også langt færre adfærdsproblemer i forhold til at spise og drikke efter tandudtrækningen. Det tyder på, at hestenes tandproblemer var så smertefulde, at det hindrede dem i at tygge maden rigtigt. Fjernelse af tanden hjalp hestene til bedre at kunne tygge foderet, og dermed til bedre fordøjelse, og det øgede den samlede mængde foder som hesten kunne spise.

Undgåelse af bid var et almindeligt tegn på tandsmerter
I studiet var bidrelaterede problemer lettere for ejerene at opdage, måske fordi de fleste trænede deres heste oftere end de observerede adfærd i forbindelse med fodring. Undgåelse af biddet og en forskel med tøjle kontakt var de mest almindelige tegn på ændring i adfærden når hesten blev redet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Omkring en tredjedel af alle hestene i undersøgelsen rystede på hovedet, en adfærd der kunne ligne headshaking. Derfor er det også vigtigt, at en hest der er undermistanke for at være headshaker får udført en grundig tandundersøgelse. 

Uønsket adfærd gjorde hesten ubehagelig at ride og håndtere. Efter at tanden var blevet fjernet, var der et drastisk fald i adfærdsmarkørerne, og det tyder på, at hestens afvigende adfærd har sammenhæng med tandsmerter. Mange ejere noterede, at der var en fald i antallet af gange hvor hesten undgik biddet.

Positiv forandring efter tandbehandling
Mange ejere rapporterede en positiv forandring efter fjernelse af kindtanden hos hestene, hvor hestene før havde været sky og bukket under ridningen. Alle disse tegn var forandringer der let kunne blive set som dårlig opførsel eller manglende træning af hesten, mener forskerne. 

Halvdelen af hestene der havde brug for at få fjernet en tand blev diagnosticeret igennem en rutineundersøgelse, og det indikerede, at ejerne ikke var opmærksomme på, at hesten havde smerter. Ofte begynder adfærdsproblemer i det små, og nogle ejere overser tegnene og forbinder det ikke med tandproblemer. Desuden er det vigtigt, at hestene får en rutineundersøgelse en til to gange om året for at forebygge tandproblemer og smerter.

Forskerne understreger at hesteejere har brug for at lære hvordan der er en sammenhæng mellem adfærdsproblemer og tandsmerter, for at sikre hestenes velfærd. Mange af de mere almindelige fysiske tegn, som hævelse, dårlig ånde, og udflåd fra næsen er oftere bemærket af ejerne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner