Merete Haahr
Bruger du gamacher eller bandager?
Mange ryttere bruger gamacher eller bandager i forbindelse med ridning for at beskytte hestens ben og forebygge skader. Nu viser ny forskning, at det måske kan gøre mere skade end gavn, hvis man bruger dem i længere tid.
Der findes flere forskellige typer beskyttelse til hestens ben: gamacher, bandager, klokker osv. Hovedårsagen til at bruge dem er at beskytte den nedre del af hestens ben mod stød og slag, da disse primært består af knogler og sener, og dermed ikke har en masse muskelmasse til at beskytte dem. Gamacher bruges ofte af springryttere, mens dressurryttere ofte benytter bandager.
Benbeskyttelse isolerer og skaber meget varme
Forskere fra Tennesee State University i USA har netop gennemført en undersøgelse for at blive klogere på, hvordan benbeskyttelse påvirker temperatur og afkøling af benene under træning. Luke Brock, som er afgangsstuderende på universitetet og står i spidsen for undersøgelsen, forklarer, at hestens ben har meget få muskler mellem knæet og koden, hvilket bevirker en naturlig afkøling, idet piben er "aerodynamisk", så varmen ledes væk fra hudens overflade. Når der bruges benbeskyttelse på benet, skaber man en isolerende effekt, som kan være skadelig for senerne, fordi de bliver varmet meget op.
De fleste bandager er lavet af fleece eller elastik, og nogle ryttere vælger at lægge bandageunderlag under for fordele trykket, og undgå at bandagerne strammer for meget. Et ekstra underlag kan dog være medvirkende til, at varmen ikke kan undslippe.
Varmeafledningen afhænger gamachernes design og pasform. Det kommer også an på materialets åndbarhed, hvor meget varme, der bliver produceret under træningen. Desuden afhænger det selvfølgelig af temperaturen og fugtigheden udenfor samt udveksling af den omgivende luft.
Fleecebandager er de største syndere
Forskerholdet undersøgte seks forskellige typer af benbeskyttelse: En neoprengamache, en perforereret neoprengamache, en plantebaseret neoprengamache, en cross country-gamache, elastikbandager og fleecebandager.
Hver af hestene havde hver type gamacher eller bandager på over seks træningssessioner, som hver indebar 20 minutters arbejde, efterfulgt af 180 minutters stående hvile, hvor hesten skulle restituere og køle af.
Hver hest bar benbeskyttelse på det ene forben, og det andet forben var bart, så det kunne bruges som kontrol i sammenligningen. Et særligt instrument blev brugt til at måle temperaturen og fugtigheden på benet hvert minut i det tidsrum, hesten bar gamachen.
Holdet fandt frem til, at det ben, der ikke havde gamacher eller bandager på, havde den laveste temperatur. Fleecebandagen udløste den højeste temperatur samt den største fugtophobning. På alle de ben, der havde gamacher eller bandager på, målte forskerne så høje temperaturer, at det potentielt kunne skade senerne. Selv efter de 180 minutters restitution og afkøling, nåede ingen af de ben, der havde haft benbeskyttelse på, ned på den grundtemperatur som blev målt, inden bandagen blev lagt på.
Overophedning kan skade cellerne i senerne
Forskerne kunne således konkludere, at benbeskyttelse øger temperatur og fugtighed på benene markant, og at benets evne til at køle af bliver nedsat. De to faktorer tilsammen kan potentielt skade cellerne i senerne.
Man skal altså vurdere, hvorvidt man hellere vil risikere stød og slag på benene for at undgå overophedning af senerne - eller omvendt. Før man giver hesten bandager eller gamacher på, anbefaler forskerne derfor, at man overvejer forholdene i det omgivende miljø, træningens intensitet, hvordan hesten bevæger sig og om den rammer sig selv meget over benene, og sidst men ikke mindst hvilket design og materiale benbeskyttelsen, man bruger, har.
Af med benbeskyttelsen hurtigst muligt
Vælger man at bruge benbeskyttelse, er det bedste, man kan gøre for at passe på hesten at fjerne benbeskyttelsen hurtigst muligt efter endt arbejde og køle benene af, slutter Luke Brock, som står bag undersøgelsen fra Tennesee State University.
Vi har tidligere skrevet, om hvordan bandager påvirker senerne, hvor vi havde en lærerig snak med Peter Hjuler fra Horsedoc. Så den kan du også læse, hvis det har interesse.
